Højde: 85 cm.
Bredde: 70 cm.
Kunstner:
Bjørn Øckenholt
Maleri | H:85 x B:70cm
År: 1987, ID: 3542A
Højde: 81 cm.
Bredde: 75 cm.
Kunstner:
Bjørn Øckenholt
Maleri | H:81 x B:75cm
År: 1987, ID: 3541A
Højde: 135 cm.
Bredde: 160 cm.
Kunstner:
Åse Højer
Maleri | H:135 x B:160cm
ID: 3544A
Højde: 160 cm.
Bredde: 130 cm.
Kunstner:
Thomas Kjær
Maleri | H:160 x B:130cm
ID: 3424A
Højde: 80 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Lasse Nielsen
Maleri | H:80 x B:122cm
År: 1987, ID: 3516A
Højde: 96 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Jan Nielsen
Maleri | H:96 x B:122cm
ID: 3545A
Højde: 97 cm.
Bredde: 150 cm.
Kunstner:
Lars Nørgård
Maleri | H:97 x B:150cm
ID: 3445A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
John Rasmussen
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3521A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3518A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3519A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3517A
Højde: 122 cm.
Bredde: 91 cm.
Kunstner:
Carl Erik Reimuth
Maleri | H:122 x B:91cm
ID: 2894A
Højde: 160 cm.
Bredde: 130 cm.
Kunstner:
Michael Støvring
Maleri | H:160 x B:130cm
År: 1986, ID: 3425A
Højde: 122 cm.
Bredde: 104 cm.
Kunstner:
Esther Vohnsen
Maleri | H:122 x B:104cm
ID: 3165A
Højde: 122 cm.
Bredde: 104 cm.
Kunstner:
Esther Vohnsen
Maleri | H:122 x B:104cm
ID: 2722A
Højde: 96 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Jørn Houborg
Maleri | H:96 x B:122cm
ID: 3422A
Højde: 111 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Jørn Houborg
Maleri | H:111 x B:122cm
ID: 3423A
Figur og spontanitet
Denne udstilling består af 17 malerier udført af 12 danske kunstnere: Jørn Houborg, Åse Højer, Thomas Kjær, Lasse Nielsen, Jan Nielsen, Lars Nørgård, John Rasmussen, Jørgen Regel, Carl Erik Reimuth, Michael Støvring, Esther Vohnsen og Bjørn Øckenholt.
Malerierne er udført i 1980’erne, og man kan dermed påstå, at de repræsenterede kunstnere er en del af det generationsfællesskab, der blev kaldt “De unge vilde”. Med inspiration fra Tyskland og Die Neue Wilde opstod denne betegnelse for en bevægelse i dansk billedkunst i begyndelsen af 1980’erne. I Danmark begyndte det med udstillingen “Kniven på Hovedet” på Tranegården, hvor en række akademielever viste ekspressive malerier, der også indeholdt symbolisme.
Perioden er især karakteriseret ved en tilbagevenden til maleriet som foretrukken udtryksform – maleriet skulle igen i fokus! Det væsentlige var ikke motivet, som ofte var figurative elementer på en mere abstrakt baggrund. Kunstnerne malede det, de havde lyst til og med hvad, de havde lyst til, og ofte blev der også blandet andre og mere specielle materialer i malerierne. Det handlede om komposition og harmoni, samt ikke mindst om at undersøge farverne og se hvad disse kunne gøre ved og for hinanden.
Hos flere af malerne fra denne generation fornemmer man, at værkerne rummer en historie – de er bygget op lag på lag. Flere billeder ligger skjult under overfladen – billeder der afslører noget om selve processen og giver struktur til det færdige værk.
En af udstillerne er billedkunstner og grafiker Lars Nørgård (f. 1956). Han var medlem af atelierfællesskabet “Værkstedet Værst” og tilknyttet “De Unge Vilde” op gennem 1980’erne. I hans værker præsenteres vi for spontane penselstrøg og en leg med farverne. Dels ses det tydeligt, hvordan kunstneren har ønsket en effekt ved at kombinere de mørke og lyse farver samt ved at anbringe den grønne farve op mod dens komplementærfarve – den røde.
Værket af Lars Nørgård viser netop en kombination af det figurative og abstrakte. Vi fristes til at komme med en fortolkning, for hvad er det, kunstneren vil med billedet? Er det et symbol eller et tegn, der er afbildet sammen med menneskeskikkelsen, eller har det ren og skær været for at opnå en harmoni i billedet? Vi ved det ikke, og det er for så vidt heller ikke det væsentlige.
Fælles for den tids kunstnere var de forholdsvis store formater, spontaniteten, det ekspressive og figurative formsprog samt ikke mindst glæden ved at male. Det figurative kommer ofte til udtryk ved, at der er afbildet en eller anden form for noget genkendeligt – figurer, skikkelser, dyr mm.
Noget af det, der ligeledes karakteriserer perioden, var, at man begyndte at sammensætte kunstformer – billedkunsten blev ofte kombineret med musik, performance, lyrik m.m. Dette kan ses i de to malerier af billedkunster, tegner og grafiker Jørn Houborg (f. 1943). Med en bagvedliggende humor og en inspiration fra 1960’ernes pop-kunst afbilder han ofte kendte tegneseriefigurer eller andre samtidige elementer i klassiske, genkendelige kompositioner fra kunsthistorien. I et af malerierne ses Lucky Luke over for sit svære valg, i et andet giver kunstneren et bud på 80’er-digteren Michael Strunges erindringer, der var en af de vigtigste i den generation af dansk poesi, som også blev kaldt 80’er- og punkpoesi.
Den opståede bevægelse var et oprør imod blandt andet konceptkunsten og minimalismen, som havde hersket i 1970’erne. Kunstnerne betragtede sig selv mere som ekspressionister, der befandt sig i en verden, hvori de ikke rigtig følte, de hørte til, og gennem deres kunst forsøgte de så at gøre oprør og stille eksistentielle spørgsmål.
For at forstå denne tids kunst, er vi således nødt til at forestille os den kontekst, de er blevet til i – vi er nødt til at relatere til samfundsopfattelsen og tidsånden. Den antiautoritet der herskede blandt den yngre generation, punk-bevægelsen, den kolde krig og hele denne ”no-future” mentalitet. Alt sammen noget der havde stor indflydelse og satte præg på kunsten i 1980’erne – internationalt som nationalt.
Mette Kristensen
Cand. mag i kunsthistorie