Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Fire utraditionelle grafikere

Fire utraditionelle grafikere

Billederne er kommunikation, altså en måde at meddele sig på. Indholdet kan være direkte og meget kontante budskaber, tæt på det litterære og måske endda aktuelt journalistiske.

Men det kan også som i denne udstilling med de fire kunstnere, Peter S. Carlsen (f. 1955), Anita Jørgensen (f. 1942), Frans Kannik (1949-2011) og Kristian Dahlgaard Larsen (f. 1952), primært dække over en mere æstetisk søgen, selvom man her og der føler et ”både og”. Hos dem alle aner vi nok genkendelige figurer, men alligevel er motivet noget sekundært. Det er ikke et spørgsmål om at ligne og forestille. Det er mere en leg med linjerne, formerne, farverne, stofligheden m.m. De 17 billeder er enkeltvis noget for sig selv, men de er også en stor familie, valgt godt og sikkert ud og sat op mod hinanden fordi der er en sammenhæng, ikke mindst i den fælles skønhed og æstetik.

Anita Jørgensen, som hører til de nye generationers mest spændende navne, måske allermest som billedhugger, er den ældste, men alligevel up to date som få. Hendes tre litografier, samlet i en mappe som hun kalder ”Gare D’Austerlitz, Paris”, er baseret på iagttagelser gjort på den berømte banegård i ”byernes by”. De har rum, de har luft og himmel, og de har linjer og arkitekturer, der må kunne bruges som partiturer for dirigenter og komponister.

Hendes kollega fra fællesskabet ”Leifsgade 22”, Frans Kannik, ligner hende ikke, men har den samme søgende, fintmærkende sensibilitet i sine ekspressive litografier, også lavet hos Peter Bramsen i Paris. De har titler som ”Dame og tyr”, ”Tre stykker”, ”Jomfru og tunnel”, ”Sømand og pyramide” og ”Nonne og mur”, altsammen med et forrygende temperament; spontant og alligevel med en utrolig blidhed i helhedsindtrykkene. Hos ham er det kærligheden, der vibrerer i de stoflige udtryk, som dog er mere markante i hans maleri lavet på mere utraditionelle materialer.

Peter S. Carlsen er repræsenteret på udstillingen med tre ”Revolutionsstykker”, alle træsnit i farver, fyldt med figurer og konturer af noget genkendeligt, som dog i den koloristiske fase ender tæt på det abstrakte. Farverne er dæmpede, få og udvalgte, i nøje overensstemmelse med hinanden og de kontrastmæssige virkninger. Billederne er små universer, med både noget dekorativt og en egen dyb uendelighed i sig.

Sidste mand er Kristian D. Larsen en af de unge, der var med på den legendariske udstilling “Kniven på Hovedet” på Tranegården, hvor de unge vilde slog ud i lys lue. Der var han vist nok den eneste billedhugger i flokken. På denne udstilling er han dog, som de øvrige, med i rollen som grafiker. Han viser silikonetryk i en serie, som han kalder ”Bunden mand”. De er smukke, og indimellem lader han farverne gløde, ikke vildt, men meget afstemt. Billederne afspejler former bundet i en vis geometri af linjer, der holder alting stramt på plads. Han er en af dem, der elsker at eksperimentere, og som ikke er ude på at låse sig for fast. For hvad kunne der ikke gemme sig henne om hjørnet?

Alex Steen (1929-2004)
Kunstkritiker

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker