Følsomhedens universer

Følsomhedens universer

Se rigtigt på den dansk-svenske Gun Gordillos (f. 1945) lyse, blå, røde og rosa fjer-billeder. For de er vidunderlige. Det er ren poesi, hun tryller frem i fladerne! Hendes billeder er enkle, næsten sarte, ja, lavet med en utrolig nænsomhed. De er små universer, der ikke blot skal ses, men føles og sanses. Det er billeder, der trænger dybt ind i hjerteregionen, hvor de får mekanismerne til at slå hurtigere. Det er selve livet, hun puster til.. Gun Gordillo er en pragtfuld, både dynamisk og eksperimenterende kunstner, der skulpturelt kan lide at arbejde med nye materialer som akryl og neonlys.

Torben Ebbesen (f. 1945) er både maler, skulptør, grafiker og tegner. Det er i egenskab af det sidste, han optræder på denne udstilling. Men hvilket område han end vælger, er det rummets muligheder, der optager ham. Det har han bl.a. arbejdet med i den store udsmykningsopgave, som han sammen med kollegerne Tonny Hørning og Finn Mickelborg har lavet på det store uddannelsescenter i Nakskov. Med utraditionelle, avancerede midler går han i dialog med arkitekturen, som han ikke blot vil pynte op på, men bryde så den menneskeliggøres, bliver varmere og frodigere. I de tegninger, som Kunst på Arbejde har erhvervet, fører han os med sine ”geometrier” ud i verden, hvor der i perspektiverne sker et brud på vor vante opfattelse og meninger om, hvordan tingene skal se ud. Han lærer os at se på vore omgivelser med nye, friske øjne. Ebbesen går ind i det arkitektoniske, nok abstrakt, men alligevel meget begrebsligt, udnyttende materialernes karakter og stoflighed. I selve oplevelsesfasen er de dog kun hjælpemidler, som fører os ud over tid og rum. Til en uendelighed, hvor man ikke blot kan forklare, men må bruge løs af sansernes modtagelighed. Han leger med alle muligheder.

Poul Janus Ipsens (f. 1936) tegninger af krøllede, brugte emballager er noget af et scoop. De viser hans internationale klasse. De viser hans imponerende følsomhed, men også hans kolossale tekniske ekspertise.

Pop-maleren Bent Karl Jacobsen (1934-2004) har nogle af de samme kvaliteter, men er nok en smule mere svingende, måske netop fordi han er knap så ensidigt ambitiøs, men vil have mange andre ting ud af menneskelivet samtidig. Hans gouacher på denne udstilling er noget af det bedste, han har lavet. De er ikke blot velkomponerede og præcise i deres opbygning, næh, de er fornemme og har et lys, en sensibilitet, som understreger hans kunnen, hans kunstneriske kvaliteter. I det hele taget er han en lille mester med gouache-farverne. Det er meget smukke ting, han har lavet på dette felt. Mange af disse billeder har i øvrigt været gode oplæg til hans malerier.

Den sidste på udstillingen er Preben Franck Stelvig (f. 1942), hvis ”collager” passer glimrende ind i det øvrige selskab. Han er fuld af talent. Men der er ”omkostninger” ved at være billedkunstner, og dumper man ud på et sidespor, tager det tid at finde tilbage og begynde, hvor man slap. Hans billeder her viser, hvordan han har fået godt fat, og hvordan det hele nu er et spørgsmål om at bruge kræfterne. Kunsten er og forbliver et slid. Man får intet foræret.

Som helhed er denne udstilling meget tidstypisk.

Alex Steen, 1981
Kunstkritiker

De tre gouacher af Bjarke Regn Svendsen (f. 1949) er tilføjet udstillingen efter, at teksten blev skrevet og er derfor omtalt nedenfor.

Bjarke Regn Svendsen er en autodidakt kunstner, der fik sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1973. Han studerede i sin tid teologi og kunsthistorie ved Aarhus Universitet og var mangeårig redaktør af Kunsttidsskriftet “Hrymfaxe” samt kunstnerisk leder af Janus Bygningen i Tistrup. I denne udstilling er kunstneren repræsenteret ved tre værker med detaljer fra hverdagen, der er gengivet i en kombination af nyrealisme og pointillisme. Han var inspireret af de amerikanske fotorealister fra 60-70’erne, der skildrede hverdagsobjekter, og massemediernes brug af pletter i tv-skærme og grafiske rasterbilleder, som består af tusindvis af prikker.