Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Fra fantasiens randområder

Fra fantasiens randområder

Bamse (eller oprindeligt Hans Bernhard) Kragh-Jacobsen (1913-1992) huskes bedst som den jazz-entusiastiske indehaver af Restaurant Tokanten og Vingården. Inden han trådte ind i det københavnske restaurationsmiljø, havde han været abstrakt maler og medlem af Linien II. Da han så mange år senere, havde takket af i Vingården, genoptog han straks sin passion fra ungdomstiden og gav sig til at male igen i en stil, der lod hånt om de mellemværende års kunsthistoriske udvikling. Bamse Kragh-Jacobsen forblev konkret maler på livstid, omend med afbrydelser, og hans abstraktnonfigurative lærreder vidnede om hans uforstyrret nære relationer til Richard Mortensens kunst. Hans malerier havde dog sit eget, gennemgående lyse koloristiske tonefald.

Niels Nedergaard (1944-1987) levede en stor del af sit korte liv i Kairo. Han var oprindeligt kommet til byen for at deltage i et større restaureringsprojekt, men blev hængende fordi han som kunstner følte sig åndsbeslægtet med det orientalske bymiljø og den islamiske kunsts nonfigurative karakter. Niels Nedergaards billeder er dækket af systematisk opbyggede mønstre i strålende, især gule akrylfarver. Det er billeder uden nogen komposition i traditionel forstand. Mønstringen kan synes uden ende og uden begyndelse og rækker statisk uforstyrret fra rammekant til rammekant, som om billedet selv var et udsnit af et endnu større men identisk mønster. Netop de rumlige omgivelser kan minde om rige orientalske kakkeldekorationer.

Tom Krøjer (1942-2015) er hovedsagelig autodidakt (selvlært), når man lige ser bort fra opholdet i 1967 på Kungliga Konsthögskolan i Stockholm. Desuden har han en fortid i kontroversielle kunstmiljøer som Eks-Skolen og Jørgen Nash og Situationisternes kollektiv “Drakabygget« i Sverige. I 1966 stod Tom Krøjer midt på Strøget og udstillede tomme rammer, der tillod det maksimale udblik mod virkeligheden bag billedet. Virkeligheden er vedblevet med at være hans udgangspunkt, selv efter at han har byttet sin vildere ungdoms happenings, data-billeder og system-malerier ud med et forenklet og farvestærkt maleri. Dette maleri med dets bevidst forenklede og ensfarvede former, der udfylder fladen som et fornøjeligt puslespil i lyse, stimulerende farver, lader sig hverken tænke uden system-kunsten eller pop-kunstens erfaringer.

Bjørn T. Hansen (1942-2007) lærte også sig selv at male, selvom der i hans naivistisk-surrealistiske formverden kan spores visse ligheder med – eller påvirkninger fra – andre af fantasiens kunstneriske budbringere. Han fylder sit magiske billedfelt med allehånde tegn og symboler, som i en collage, men valget af former viser, hvor nært det eventyrlige og mystiske for ham er forbundet med noget fremmedartet og eksotisk, noget orientalsk. I Bjørn T. Hansens fabulerende og legesyge eventyrverden befinder vi os ikke kun i himlen og ikke kun på jorden, og tidspunktet er hverken kun nat eller kun dag. Livet er dér til alle tider og på alle steder.

Peter Michael Hornung
Kunstkritiker, Politiken

Flere resultater

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker