Funklende farver

Funklende farver

De to kunstnere Tom Krøjer (1942-2015) og Tonning Rasmussen (f. 1936) debuterede begge i 1960erne og har de stærke farver og det legende visuelle univers til fælles.

Tom Krøjer gik ikke på Kunstakademiet, men på den Eksperimenterende Kunstskole (Eks-skolen), der opstod omkring 1960 som en reaktion på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Flere af tidens kunstnere, bl.a. Poul Gernes, Jens Jørgen Thorsen og Per Kirkeby, kom på denne skole, da de syntes, at undervisningen på Kunstakademiet var forældet. Tom Krøjers billeder er oftest holdt i klare, rene farver, hvor motiverne er let genkendelige. De har en umiddelbar lethed og tit et humoristisk indhold, der gør dem let tilgængelige. De malerier, vi viser i denne udstilling, er skabt i 70’erne, hvor Tom Krøjer for alvor slog sin position fast i dansk kunst.

Tonning Rasmussen er først og fremmest kolorist. Farven betyder alt – den skaber form, billedets motiv, det maleriske rum og ikke mindst sikrer den dynamik og rytmik på billedfladen. Kunstneren startede allerede som 13-årig med at male naturalistiske billeder. Han debuterede i 1960 på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, og malede op gennem 60’erne i en stil, der lå i forlængelse af Cobra-stilen: Et både kraftfuldt og fabulerende billedsprog som kunstnerisk brændstof. Han fandt tidligt sit eget kunstneriske ståsted og det holdt han ved.

De svævende figurer, fuglelignende objekter og sole er alle Tonning Rasmussens kendetegn. Han bliver i starten af 1970’erne stærkt inspireret til at afklare og reducere form og farve, og derved overgå til en mere stram konkret-abstrakt stil. Tonning Rasmussen fortsatte denne forenkling af stilen, men satte til gengæld turbo på farverne. Det er dem – sammen med et motivunivers af næsten uigenkendelige amøbeformer – der bærer det kunstneriske projekt for maleren.

Malerierne i udstillingen har fuld tryk på farverne. Rummet omkring de visuelle former er ofte helt fladt. Det interesserer ikke de to kunstnere at skabe illusion af dybde. Farverne lever. De skaber nogle gange genkendelige former, som tilfældet er hos Tom Krøyer og abstrakte former hos Tonning Rasmussen, men fælles for dem er de stærke signalfarver, der får billederne til at råbe ’se mig’. Og man kan ikke lade være med at kigge. De har blikfang, de er dejligt livsbekræftende for de berører nogle grundlæggende positive følelser og stemninger hos betragteren.

KPA, 2023