Gouache

Gouachens særlige magi

Gouachen kan om noget medie på papir formidle sanselighed og stoflighed. Det er i modsætning til akvarel en dækkende vandfarve, der skaber både dybde og transparens i farverne. Teknikken kendes helt tilbage fra oldtiden, men benyttes ofte i moderne kunst i kombination med akvarel og tegning, som tilfældet er i denne udstilling med værker af Nina Sten-Knudsen, Jens Birkemose og Niklas Anderberg.

Nina Sten-Knudsen (f. 1957) har som kun få kvindelige malere oplevet at brage lige fra kunstakademiet og ind på landets museer. Hun fik sit gennembrud i 80’erne. Tidens postmodernistiske filosoffer prædikede de store fortællingers død og fraværet af sammenhæng og mening, men selvom Nina Sten-Knudsen delte oplevelsen af tilværelsen som fragmenteret, bevarede hun troen på maleriets evne til at skabe sammenhæng og generobre fortællingens rum. Nina Sten-Knudsen har rejst meget, og særligt et længere ophold i Nordamerika, hvor hun studerede indianernes myter og ritualer, har præget hendes kunst i 80’erne. Ulven, ørnen, hesten og hjorten har udgjort en tilbagevendende arketypisk figur i disse tidlige naturmystiske og romantisk-primitivistiske malerier.

Jens Birkemose (1943-2022) er en af vores store malere og er repræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst og ARoS. Birkemose har rejst meget, men har siden 1976 været bosat i Paris. Birkemoses malerier er ofte meget farvestrålende og ekspressive og kan indeholde motiver, som kan være vanskelige at få øje på. Birkemoses udgangspunkt er ophævelsen af sit tyngdepunkt i forhold til det fortrolige – at rejse mod det ukendte, at overskride grænser. Hans heftige impulsive penselsstrøg giver hans kontrastrige kolorit et stærkt og sanseligt indtryk. I sine unge dage studerede han på musikkonservatoriet. Han blev senere uddannet på kunstakademiet i København, men inspirationen fra musikkens verden har han taget med sig, hvor han blandt andet har været optaget af tilfældighedsprincippet, hvor arbejdet tager form gennem en dynamisk og uforudsigelig proces. Birkemose har humor og kan få en til at glippe med øjnene. Der er eksempelvis en befriende latter gemt i hans to bjørneskind, hvor han sælger skindet før bjørnen (verden) er skudt. Billedet af manden på vejen bliver næsten til en lille allegori – en myte om menneskets vandring – og er det i virkeligheden gud, der har skjult sig deroppe mellem træerne.

Niklas Anderberg (f. 1950) er som kunstner på én gang energisk og behersket, man kan godt kalde ham mild. Hans mål er at gå i dialog med udtryksmidlerne og få dem til at ordne kaos og skabe musik for øjet. I de fire små billeder på denne udstilling er det mylderet, der optager ham i en lyrisk naturnærhed, der både associerer til ranker og vækst. I de tre store billeder har han valgt en gammel form: Triptykon. Det kalder man den slags trefløjede alterbillede, men det er en verdslig andagt.