Grafiske værker II

Grafiske værker II

I Kunst På Arbejdes udstilling af grafiske arbejder fra slutningen af 80’erne og starten af 90’erne ser man, at kunstnerne beskæftiger sig med billedets simpleste grafiske former og billedets evne til at henvise til bestemte genstande – dets funktioner.

Lis Petersen maler og genmaler en række tæpper, eller tæppelignende billeder, så ornamentets betydning koncentreres og får lov at træde frem. Det ornamentale mønster gentages i det uendelige, i forskellige former for simple organiske former. Tæppet henviser også til en nomadisk kultur, hvor tæppet både fungerer som det vigtigste rumlige element og som billedfortællende element, som den måde livet gentager sig på i komplicerede strukturer og simple organiske livsprocesser.

Finn Reinbothes billeder, som er to collager, består af billeder, der er lagt oven på hinanden, så det mindste billede ligger øverst. Man kan fornemme en form for narration eller betydningstærskel mellem billederne. Men det er ikke en tydelig fortælling. Både skrift, foto og de mere eller mindre fedtplamager afsætter tavse og ukommunikérbare mærker på de billedfelter, hvor vores øjne leder efter betydning. Det er, som om billederne koncentrerer sig om den proces, der foregår i enhver betydningsproduktion, eller måske siger de, at man selv må tvinge en mening ud af billederne.

Cathrine Raben Davidsen trækker historien frem til nutiden. Med enkle blyantstegninger af et portrætgalleri fra fortiden, som er påført makeup og tøj fra moden i dag. Som rummelighedsskabende effekt i værkerne er lag af papir i forskellige kvaliteter og nuancer brugt i en kompositorisk rytme over billedfladen. Et køligt, minimalt og afmålt greb, der meget virkningsfuldt fremgiver stor kvalitet i billederne.

For Troels Wörsel er farven grå, et varemærke, et synonym. Gråtonede malerier, og som her tre akvareller, der leger med en enkel repetition af et trådmønster, i en altid naiv tilgang til værkets skaben. Troels Wörsel har formået i mere end fire årtier at markere sig ikke blot nationalt men også internationalt, som en udfordrende og eksperimenterende kunstner. Hans kunstneriske greb er taget fra pop-kunst, minimalisme og konceptkunst, malet i en nyekspressionistisk stil og er konstant i takt med tidens tendenser og udtryk.

Claus Carstensens tegninger har en blød udflydende akvareltegning og ovenpå en opmærksomhedskrævende sort cirkel. Som et slags fikspunkt for tegningen eller beskueren af den. Et fikspunkt som både skal modsvare og centrere den i og for sig traditionelle bagvedliggende følsomme tegning. Værkerne spænder fra ren gestik til uklart henvisende tegnagtige momenter. Billedets kraftige cirkulære stempel oven på den følsomme tegning sætter et meditativt punkt op foran den udflydende og mere kaotiske baggrund.

Hos alle kunstnerne ser man interessen for det felt, som er materialets selvgenererende kræfter, eller tilfældighedernes følsomme potentiale. Det er i den proces, at kunstnerne arbejder. De former materialet, som i grafikken ofte er skrøbeligt og transparent. Billederne bliver på den måde vinduer til følelserne og de processer, vores følelser er en del af.

Kaspar Bonnén
Kunstner