Hverdag

HVERDAG

Hverdagen fylder allermest i vores liv, og selvom kunsten ofte beskæftiger sig med noget uafdækket, fantastisk, usædvanligt, usandsynligt, fremmedartet eller overjordisk smukt, så finder hverdagen også plads i kunsten. I værkerne på denne udstilling kan man opleve eksempler på hvordan nogle meget forskellige kunstnere bringer hverdagen ind som emne i deres kunst.

I Eva Roels store maleri “Repetition” har kunstneren malet et tøjstativ, der fremstår renset og i al sin enkelhed op mod en ensfarvet, lys baggrund. Der sker ikke andet i billedet, så den store flade – eller bare væg – som tøjstativets struktur indrammer, står helt centralt i værket som netop et tomt rum, der er klart til at blive fyldt ud. I værket “Thriller” er der mere (hverdags-)drama på færde. Her har kunstneren udfyldt maleriets flade med en ensfarvet baggrund og et motiv at et badekar, der løber over. Vandets fossen ud over karrets kant giver bevægelse og liv i den ellers statiske opstilling. Motivet er genkendeligt, og hvis man ikke overgiver sig til at se på skønheden i badekarret som et hverdagens vandfald, så mærker man måske den panik, man kan føle i lignende hverdags-kaos-situationer.

Bjarke Regn Svendsens tre malerier ”Nedløbsrør og trappesten” (1978), “Squash” (1978) og “Leopol” (1981) viser udsnit fra et gadebillede i en by med rendesten, nedløbsrør, trappesten, affaldsspand og sodavandskasse. Disse genkendelige, hverdagslige motiver er i al deres almindelighed ikke det kunsten traditionelt set bringer i fokus. I kunstnerens blik på detaljerne er der dog vanlig omhu for både farve og flade i kompositionerne. Samtidig – og netop i og med den maleriske gengivelse – får disse afkroge af hverdagen fremhævet deres egen iboende skønhed og poesi.

I Peter Carlsens tre malerier “5 dele af en el boremaskine” (1984), “Nature Morte Ding-dong” (1992) og “Nature Morte Ciccativ” (1992) er det hverdagen i kunstneratelieret, der zoomes ind på. Peter Carlsen har i alle tre værker blæst sine materialer og værktøj op til et format, der fylder hele maleriets flade. Dermed bringer han selve maleriernes frembringelsesmetoder og det daglige arbejde med at skabe dem i forgrunden af sine værker.

Også Bente Christensen-Ernst zoomer ind på det hverdagslige. I malerierne “Karse” (1991), “Radiser” (1991) og “Bønnespirer (Azuki-blanding)” (1991) er det dog ikke arbejdslivet men råvarer til hverdagens tilberedning af måltider, som hun lader få hovedrollen i sine malerier. Hun gengiver grøntsagerne opskaleret og ensartede så de fremstår uvirkelige og i stedet som en smuk ornamentik eller et mønster fylder de store lærreder ud.

I Trevor Allens “Blueberry pie by the pool”, “Gul sofa med Zippo-lighter” og “Gul sofa med tulipaner” er der også en stilisering af hverdagens rum på færde. I et stramt, forenklet landskab er et fad med en blåbærtærte placeret i forgrunden hvor det udgør værkets hovedmotiv. I de to øvrige værker er det en gul sofa, der er afbildet i et helt renset rum. Kun en buket blomster ved siden af sofaen markerer en dagligstuesituation i de to værker. Med tilføjelsen af en Zippo-lighter i det ene af billederne markeres også en antydning af et levet liv med en menneskelig tilstedeværelse.

Morten Scheldes tre kompositioner med trappeforløb, hund og bornholmerur er monotypier, altså enkeltstående og direkte aftryk af tegninger udført på en trykplade. Alle tre værker udført med en simpel streg i sort farve og bærer på den måde et hurtigt, skitseagtigt præg på trods af det store format, som værkerne er udført i. Selve motiverne bærer også præg af skitsebogens hurtige registreringer af den omverden, som man nu måtte befinde sig i og ønske at fastholde.

KPA, 2023