Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Karel Appel

Karel Appel

I dokumentarfilmen “Karel Appels Virkelighed” (1962) ser man den hollandske kunstner Karel Appel (1921-2006) i rasende kamp mod lærredet. Han kaster farve på det med sin paletkniv, maser løs med tykke farvestrøg, og han får mange til at rynke på næsen og sige: Hvor svært kan det være? Men Appels vildskab over for lærredet er noget fundamentalt. Noget helt grundlæggende for hans kunstneriske skaben. Han har en fysisk fornemmelse over for sit lærred, og hans maleri er næsten en kropslig kunst. Hans mærkelige ballet foran staffeliet er oprigtig nok. På samme måde kan en glød, en iver, der nærmer sig raseriet, mærkes i hans grafik, hans kunst på papir.

”Når jeg maler, føler jeg ikke. Jeg maler kun med mine hænder, lader dem søge for mig”, sagde Appel, dengang filmen blev optaget i kunstnerens atelier i Paris i 1955. ”Jeg arbejder spontant, uden hjerne. Det er let for mig med hjernen at forandre et billede og få et godt billede ud af det, føje lidt gult til, eller lidt rødt, men det er ikke det vigtigste for mig at lave et godt billede. Jeg vil give udtryk for noget spontant, noget eksplosivt«.

Karel Appel var én af hovedskikkelserne i den kendte kunstnergruppe COBRA (1949-1951), som bl.a. omfattede danske kunstnere som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen, men også internationale navne som Corneille, Constant, Alechinsky og Dotremont. Kunstnere, der alle søgte det spontane, abstrakte, ekspressive udtryk.

Karel Appels tidlige malerier er fabulerende abstraktioner over mennesker, dyr og fabelvæsner, malet i stærke farver med en nærmest barnlig oprigtighed, som tilfældet også er i denne solo-udstilling med Appels grafiske arbejder.

“Det, der bremser det spontane, er den viden, man har”, sagde Appel i dokumentarfilmen. ”Det er vanskeligt fuldstændigt at frigøre sig fra den klassiske opfattelse af, hvordan et billede skal være. Jeg kender den klassiske kunst, dens former og principper, men jeg har ikke interesse i det. Det, der interesserer mig, er den viljekraft, der kommer til udtryk, når man har frigjort sig for den klassiske kunstopfattelse. Jeg søger friheden fra den, friheden i alting, og prøver at give udtryk for den.”

COBRA-gruppens kunstnere søgte friheden og spontaniteten. De fandt bl.a. friheden i børns umiddelbare tilgang til livet og i primitive folkeslags kunst. Karel Appels tidligste arbejder er udpræget af den slags, hvor mange vil sige: “Dét der kunne mit barn gøre mindst lige så godt”. Kunsten er her, at denne gruppe kunstnere, med en voksens bevidsthed, forstod at sanse og male som barnet, der er fri af voksenlivets disciplin, regler og bevidsthed.

Karel Appel, der søgte friheden, blev allerede i sin egen samtid og eftertid en kunstner, hvis værker handles til høje priser. Men Appel satte aldrig sin frihed over styr. Til kunsthandlernes fortvivlelse gjorde han, hvad der passede ham. Han lavede ikke bare let sælgelige Appel-billeder på stribe, men fulgte sine egne spontane idéer. Hans ambition var at udtrykke sig spontant og frit. Måske med den tanke, at beskueren skal få samme trang til frihed og ubundethed?

Flere resultater

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker