Højde: 68 cm.
Bredde: 50 cm.
Kunstner:
Paul Neale
Maleri | H:68 x B:50cm
År: 1985, ID: 3271A
Højde: 81 cm.
Bredde: 120 cm.
Kunstner:
Paul Neale
Maleri | H:81 x B:120cm
År: 1987, ID: 3575A
Højde: 135 cm.
Bredde: 96 cm.
Kunstner:
Frans Kannik
Maleri | H:135 x B:96cm
År: 1987, ID: 3557A
Højde: 151 cm.
Bredde: 101 cm.
Kunstner:
Frans Kannik
Maleri | H:151 x B:101cm
År: 1987, ID: 3558A
Højde: 69 cm.
Bredde: 86 cm.
Kunstner:
Krystyna Piotrowska
Radering | H:69 x B:86cm
År: 1987, ID: 3582B
Højde: 69 cm.
Bredde: 86 cm.
Kunstner:
Krystyna Piotrowska
Radering | H:69 x B:86cm
År: 1987, ID: 3581B
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3518A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3517A
Højde: 122 cm.
Bredde: 80 cm.
Kunstner:
Jørgen Regel
Maleri | H:122 x B:80cm
År: 1987, ID: 3519A
Højde: 122 cm.
Bredde: 104 cm.
Kunstner:
Esther Vohnsen
Maleri | H:122 x B:104cm
ID: 2722A
Højde: 122 cm.
Bredde: 104 cm.
Kunstner:
Esther Vohnsen
Maleri | H:122 x B:104cm
ID: 3165A
Højde: 160 cm.
Bredde: 130 cm.
Kunstner:
Thomas Kjær
Maleri | H:160 x B:130cm
ID: 3424A
Højde: 97 cm.
Bredde: 150 cm.
Kunstner:
Lars Nørgård
Maleri | H:97 x B:150cm
ID: 3445AB
Højde: 96 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Jan Nielsen
Maleri | H:96 x B:122cm
ID: 3545A
Højde: 80 cm.
Bredde: 122 cm.
Kunstner:
Lasse Nielsen
Maleri | H:80 x B:122cm
År: 1987, ID: 3516A
Højde: 135 cm.
Bredde: 160 cm.
Kunstner:
Åse Højer
Maleri | H:135 x B:160cm
ID: 3544A
Skildringer af kroppe og figurer har altid været et yndet motiv i kunsten. Udstillingen her samler en række meget forskelligartede værker, hvor kunstnerne på varierende vis arbejder med persongengivelser – både i det grafiske format og i store og små malerier i farvestrålende og ekspressive og mere afdæmpede varianter.
I to grafiske værker “Självportät med hand I+II “ af den polske kunstner Krystyna Piotrowska (f. 1949) har kunstneren skabt to selvportrætter med en, for genren, overraskende beskæring af motivet: Man ser kun den nederste del af ansigtet, brystpartiet og en enkelt hånd. I det ene værk er motivet skitseret op på en kvadreret baggrund, der støtter figuroptegningen. I det andet er den nedre del af ansigtet og hånden fotorealistisk gengivet. Forskellen på udtrykket i de to værker er markant, selvom motivet er det samme. På den måde tydeliggør kunstneren, at tilgangen til præsentationen af et motiv og en figur har mindst lige så meget at sige for det, værket kommunikerer, som motivet har i sig selv.
De tre farverige malerier af Jørgen Regel har manden som motiv til fælles. Udtrykket er typisk for 1980’erne, hvor kunstnerne gerne trækker på klichéer og rappe replikker: De hurtige penselstrøg, de kantede, bredskuldrede figurer og de krasse farver giver værkerne et aggressivt og dynamisk udtryk, som spiller sammen med traditionelt kønsstereotypiske forestillinger om manden som udfører af voldelige handlinger og som cigaretrygende cowboy.
I Paul Neales (f. 1958) to malerier, “Turkish Bath” og “Red Tree, Red Woman” er kvindekroppene både et centralt motiv i sig, og samtidig en anledning for kunstneren til at udforske det farvemæssige sammenspil mellem kvindekroppene og de omgivelser, de befinder sig i. Mens den røde kvindekrop står stolt som de røde træer som var de én familie, bruger kunstneren i ”Turkish Bath” de komplementære farver blå og orange til at skabe liv og kontrast mellem de bløde, varme kroppe og baderummets kølige overflader.
I Jan Nielsens (f. 1945) maleri møder vi en række kroppe, der er slynget ind i en centrifugal bevægelse i billedet. Tydelige, hurtige penselstrøg dynamiserer kroppene, der synes at være filtret sammen med dyr, som i en urfortælling om forholdet mellem dyr og menneske. Også i Åse Højers (f. 1952) værk behandles forholdet mellem menneske og natur. To kroppe – måske nøgne, måske påklædte – bevæger sig diagonalt ind i billedet. Deres tydelige figuroptegning står i kontrast til den løse farvepåføring i billedets øvrige flader og efterlader en oplevelse af en verden i sin vorden. Lasse Nielsen skaber en fornemmelse af menneskemylder ved at kombinere en nærmest primitiv figuroptegning med en overdimensioneret impressionistisk malestil, hvor de enkelte farver afsættes side om side.
Personen i Lars Nørgårds (f. 1956) maleri fylder næsten hele maleriets ene halvdel – den anden halvdel af maleriet er fyldt ud med en abstrakt figurtegning. Som en kommentar til forholdet mellem et genkendeligt motiv og en abstrakt figur i vor tids kunst.
Kropsgengivelserne i Thomas Kjærs (f. 1954) “Aftryk” og Frans Kanniks (f. 1949) to malerier er alle udført på abstrakte baggrunde. Det bringer kroppene i fokus i malerierne – hvad enten det er en realistisk udseende kvindekrop, som Thomas Kjær gengiver, eller det er de ekspressivt skildrede kroppe i Frans Kanniks malerier.
I værket “Oney” leger Esther Vohnsen (f. 1953) med vores evne til at se mere, end det vi faktisk ser. Som et udsnit af en forside på et glittet magasin ser vi en smuk og selvbevidst kvinde. Over hende står bogstaverne ”oney” og vi må selv tænke os til, hvad der egentlig står – Honey, Money eller noget helt tredje? Både i sin kompositoriske opbygning med lærredet opdelt i forskellige felter og med motiv af flere mandlige balletdansere adskiller Vohnsens maleri “Positioner” sig markant fra udstillingens øvrige værker. Her retter Vohnsen fokus mod mandekroppen som den, der udviser fuld kontrol, styrke og æstetisk ynde, og som stiller sig an for at blive nøje gransket af vores blikke.
KPA, 2023