Kunst ved et årtusindeskift

Kunst ved et årtusindeskift

Denne udstilling er sammensat af tre yngre kunstnere mellem 30 og 40 år: Christian Schmidt-Rasmussen, kunstneren FOS og Kaspar Bonnén. Alle tre kunstnere har arbejdet med mange forskellige genrer og bruger med selvfølgelighed computergrafik, musik, tekst, mennesker, maleri, ler, papmaché eller hvad de føler som formålstjenligt. Men her har vi malerier lavet i 2000-2001.

Christian Schmidt-Rasmussen (f. 1963) har, som en af de bedste malere i 90’erne, været foregangsmand for denne måde at arbejde med mange genrer på. Det gør han på en legende og humoristisk måde, men altid med en ideologisk og alvorlig holdning bag. Han har skrevet små absurde skuespil, lavet dyr af papkasser, skulpturer og installationer af pap, papir og træ. At træde ind i et rum med Christian Schmidt-Rasmussens malerier er en visuel og sansemæssig oplevelse. Farverne er klare og stråler en i møde. Det er som at træde ind i en tegneserie eller et computerspil og blive stoppet med mærkelige historier, som både foregår på malerierne og i de ofte store titler, som kan være malerier i sig selv. På et maleri står en skive ost og en toiletrulle og taler med en delfin. Med titlen “Get the Fuck Back to Reality..” balancerer billedet mellem grotesk humor samtidig med, at det peger på dybe konflikter i vores virkelighedsopfattelse. Billederne vil gerne kommunikere, fortælle en historie fra fantasiens, populærkulturen og kaosets overdrev.

FOS (alias Thomas Poulsen, f. 1971) har arbejdet med musik, spillet som DJ. Han har indrettet barer og spillesteder, og han har været optaget af det, han kalder socialt design. Socialt design beskæftiger sig med mennesker og steder, som han på forskellig måde kan benytte som materiale, ligesom malere i mange år har brugt farve og motiv. Der går en sværm af både humor og alvor igennem hans verden, som det tit er svært at skelne imellem. Når et billede hedder Garlic Breath, og det ligner et abstrakt maleri, så er det svært at vide, om titlen er et motiv, eller om han laver sjov. FOS bruger gerne, hvad han får fat i og blander det uden besvær. Der er et særligt mix af arkitektoniske elementer, der popper op ud af det blå, parykker, pizza og sidst et malerisk univers, som ikke kun er for sjov, men kalder alvoren og det mystiske frem, som en underliggende bevægelse.

Kaspar Bonnéns (f. 1968) univers er måske et følsomt univers. Han har lavet møbler, hvor banale følsomme sætninger har stået skrevet gennem installationen: Jeg vil altid elske dig, eller jeg har aldrig gjort det og jeg vil aldrig gøre det igen. Også på et af malerierne står der: Jeg tænker på dig nu. Men følelserne og kærligheden er et tema ved siden af et rumtema, som han arbejder med i de fleste af sine billeder. Rummet er for ham et begreb, som er meget elastisk og kan benyttes på forskellige måder. Bonnén maler både helt konkrete rum, som vi bor og lever i, med døre, borde, en kaffekande, køkkenvaske etc. Og så benytter han sig af et mere abstrakt rumbegreb, som blandes med de konkrete rum. I malerierne her ser man et spil mellem de dagligdags rum og genstande, og så et farvelag som motiverne træder ud gennem, så det er svært at se, hvad der er genstande, og hvad der er et mylder af farver. Det konkrete blandes med det abstrakte. Det hjemlige blandes med noget fremmed.