Kunstens linjer og mellemrum

I udstillingen Kunstens linjer og mellemrum mødes værker af Mogens Lohmann, Sven Dalsgaard, Mette Winckelmann, Paul Gernes, Thomas Jepsen, Lene Adler Petersen og Frans Jacobi i en undersøgelse af form, system og struktur – og af det, der opstår i spændet mellem det afgrænsede og det åbne. For selv de klareste linjer peger ikke kun på det, de indrammer, men også på det, der ligger imellem: mellemrummene, forskydningerne og det endnu uafklarede.

I Mogens Lohmanns værker fremstår kompositionerne som præcise konstruktioner, hvor geometriske former og rene farver balancerer i et nøje afstemt system. Cirkler, linjer og flader er placeret med matematisk nøjagtighed, men i mødet mellem farverne opstår en optisk bevægelse, hvor øjet hele tiden søger – også i felterne imellem formerne.

Denne spænding mellem orden og bevægelse går igen hos Mette Winckelmann, hvor geometrien foldes ud i lagdelte malerier. Her bliver mønstre, tekstiler og farvefelter til åbne strukturer, hvor betydning ikke fastlåses, men forskydes og opstår i overlap, brud og forbindelser. Også hos Paul Gernes arbejder det serielle og systematiske som et grundprincip – i Kvadrater IX bliver gentagelsen til en rytme, hvor variationerne og overgangen mellem felterne er lige så betydningsfulde som selve formen.

Flere kunstnere kredser om tegn og betydning. I Thomas Jepsens Tegn og struktur opstår et grafisk sprog, hvor linjer peger mod systemer, vi forsøger at aflæse, men som aldrig helt lader sig fastholde. I Lene Adler Petersen Sætning(1974) bliver sproget selv til billede, hvor det enkle udsagn åbner et rum for fortolkning og refleksion – netop i det, der ikke siges direkte.

I Frans Jacobi grafiske værk forskydes det strukturelle ind i et mere sanseligt og rumligt felt, hvor formerne peger ud over sig selv, mens Sven Dalsgaards skulptur Tårn balancerer mellem det konkrete og det symbolske. En obelisk lignende form, der både samler og åbner rummet.

På tværs af udstillingen opstår et felt, hvor systemer ikke er lukkede, men porøse. Hvor det ikke kun er linjerne og formerne, der bærer betydning, men også det, der opstår imellem dem. Det er her, blikket bevæger sig, og hvor nye forbindelser kan tage form.

Inspiration til samtale:

• Kig på et værk i udstillingen – hvad lægger du først mærke til: formen, farven eller mellemrummet?
• Hvor bevæger dit blik sig hen – langs linjerne eller ind i det, der ligger imellem?
• Oplever du værket som kontrolleret eller åbent?
• Hvad sker der i overgangen mellem de enkelte elementer?
• Og hvor i din egen hverdag opstår der nye muligheder – netop i det, der ikke er fastlagt på forhånd?