Landskab og bebyggelse

Landskabet er et yndet motiv i kunsten. Op gennem hele kunsthistorien ses et utal af eksempler på kunstneres forsøg på at indfange det sublime i naturen omkring os. Der findes også masser af værker, der forholder sig til mødet mellem menneske og natur og som viser mennesket som en lillebitte figur i forhold til storslåede og kraftfulde landskaber. I værkerne på denne udstilling er det det menneskeskabte i form af bygninger og konstruktioner, der dominerer landskabs- og naturskildringerne.

Der er 6 meget forskellige værker fra 1970’erne af den danske kunstner Bent Holstein (f. 1942), den britiske kunstner Mary Barnes’ (1923-2001), den amerikansk kunstner Barbara Newcombes (f. 1936) og den dansk-norske maler Ingvald Holmefjords (f. 1941), der kredser om abstrakte landskaber med eller uden bebyggelse.

I den svenske kunstner Hans Peterssons (f. 1963) to farvestrålende malerier fra 1988 er to figurer placeret centralt i myldrende landskabsscener med masser af figurative elementer, der forekommer løsrevet og collageagtigt. Billedfragmenterne vender tydeligt op og ned på landskabet og danner et erindringsbillede af et sted, hvor menneske, arkitektur og natur mødes.

Værket ’House (Dawn)’ fra 2004 af den amerikanske kunstner George Rush (f. 1970) fremstår som et “portræt” af et typisk modernistisk etplanshus, hvor det meste af facaden er transparent med ruder fra gulv til loft, der tillader, at man kan se lige igennem huset, og at der opstår en flydende overgang mellem inde- og uderum. Der er i det hele taget tale om en stærk forenkling og stiliseret optegning af såvel huset, som det landskab, det er placeret midt i, der gør det hele lidt uvirkeligt og drømmeagtigt.

I den irske kunstner Eamon O’Kanes (f. 1974) værk ’Studio House 5’ fra 2004 danner en bygning forgrund i maleriet, men landskabet og naturen omkring huset trænger sig på fra alle sider. Grene griber ind og omslutter huset fra både forgrund og baggrund og skygger af træer ved indgangen til huset markerer, at naturen har magten og kraften til at overtage civilisationen.

I Mie Mørkebergs (f. 1980) ’Komposition med landskab, helikoptere og telte’ fra 2007 udspiller der sig et foruroligende, dystopisk scenarie, hvor penselstrøgene markerer en kraftig vind, der får store planter i krukker til at bøje sig og sammenkrøllede papirer til at hvirvle rundt i luften. Uden sporene af menneskelig tilstedeværelse i landskabet, som det store taglignende telt i maleriets baggrund, helikopteren og den store saks i midten af maleriet også markerer, ville det forblæste landskab være stemningsmættet men neutralt. Det er civilisationens invadering af landskabet, der gør hele scenen til et voldsomt billede.

Camilla Berners (f. 1972) værk ’Planteindsamling, Brunkulseventyret # 15 (Elmers hus)’ fra 2017 består af et fotografi og af en lille indrammet tekst, der forklarer baggrunden for det større projekt, som motivet er hentet fra. Den friske blomsterbuket i det forfaldne hus, som vi ser her, bringer den levende natur bag gardinerne og udenfor husets vægge indenfor og står tilbage som et symbol på naturens eviggyldige kraft i forhold til det menneskeskabtes forfald.

I værkerne af Nina Sten-Knudsen (f. 1957), Allan Stabell (f. 1943) og Anders Kirkegaard (1946-2024) er der tale om mere abstrakte rum.

KPA, 2023

Anders Kirkegaard – Trøstesløs Klagesang

Anders Kirkegaard
År: 1969
Maleri olie/lærred
H:92 x B:81
ID: 4204A
Anders Kirkegaard - Trøstesløs Klagesang  -  Anders Kirkegaard - 4204A

Nina Sten-Knudsen – Stol

Nina Sten-Knudsen
År: 1991
Maleri
H:92 x B:160
ID: 3959A
Nina Sten Knudsen - Stol - KPA 3959A

Komposition med landskab, helikoptere og telte – Mie Mørkeberg

Mie Mørkeberg
År: 2007
Maleri
H:150 x B:160
ID: 4802A
Mie Mørkeberg - Komposition med landskab, helikoptere og telte (2007) - KPA 4802A

Tidlig aften – Barbara Newcombe

Barbara Newcombe
År: 1977
Grafik
H:58 x B:78
ID: 2294B
Barbara Newcombe - Tidlig aften - KPA 2294B

Beautiful tree – Bent Holstein

Bent Holstein
År: 1972
Maleri
H:95 x B:101
ID: 1907A
Bent Holstein - Beautiful tree (1972) - KPA 1907A

Uden titel – Hans Petersson

Hans Petersson
År: 1988
Maleri
H:152 x B:132
ID: 3625A
Hans Petersson -   Hans Petersson - 3625A

Alan Stabell – Rum nr. 1

Allan Stabell
År: 1979
Maleri olie/lærred
H:82 x B:100
ID: 2590A
Allan Stabell - Rum nr. 1 - KPA 2590A

Mie Mørkeberg – Uden titel

Mie Mørkeberg
År: 2010
Maleri
H:145 x B:100
ID: 4777A
Mie Mørkeberg - uden titel (2010) - KPA 4777A

Studio House 5 – Eamon O’Kane

Eamon O'Kane
År: 2004
Maleri
H:77 x B:62
ID: 4672A
Eamon O'Kane - Studio House 5 (2004) - KPA 4672A

Morgenland – Barbara Newcombe

Barbara Newcombe
År: 1975
Grafik
H:58 x B:78
ID: 2293B
Barbara Newcombe - Morgenland - KPA 2293B

Komposition – Ingvald Holmefjord

Ingvald Holmefjord
År: 1977
Maleri
H:52 x B:65
ID: 2406A
Ingvald Holmefjord - Komposition - KPA 2406A

Uden titel – Hans Petersson

Hans Petersson
År: 1988
Maleri
H:152 x B:152
ID: 3627A
Hans Petersson -   Hans Petersson - 3627A

Nina Sten-Knudsen – De Hellige Steder

Nina Sten-Knudsen
År: 1991
Maleri olie/lærred
H:98 x B:190
ID: 3960A
Nina Sten Knudsen - De hellige steder - KPA 3960A

Planteindsamling, Brunkulseventyret #15, Elmers Hus – Camilla Berner

Camilla Berner
År: 2017
Fotografi
H:69 x B:103
ID: 5226F
Camilla Berner

House (Dawn) – George Rush

George Rush
År: 2004
Maleri
H:50 x B:75
ID: 4673A
George Rush - House (Dawn) (2004) - KPA 4673A

The old house – Mary Barnes

Mary Barnes
År: -
Grafik
H:65 x B:80
ID: 2254B
M Barnes - The old house - KPA 2254B

Komposition – Ingvald Holmefjord

Ingvald Holmefjord
År: 1978
Maleri
H:52 x B:65
ID: 2407A
Ingvald Holmefjord - Komposition - KPA 2407A