Mennesket og naturen

Mennesket og naturen

Uanset hvor mange teknologiske landvindinger fotografiet må undergå, vil man nok altid diskutere det fotografiske billedes forhold til virkeligheden. Trods den rå mængde af manipulationer vi dagligt er vidne til, har vi alle en tilbøjelighed til at forstå fotografiet ud fra den præmis, at den verden, vi kigger på, er sand, eller i hvert fald har eksisteret på et tidspunkt.

Det er den type overvejelser, der optager Ebbe Stub Wittrup (f. 1973) i billedserien ”Presumed Reality” (2007). Med udgangspunkt i en række fundne dias fra Norge og Schweiz af turister i bjergene, har Stub Wittrup skabt sine egne kunstfotografier. Dias-forlæggene er falmede i farverne, slørede i konturerne, og dén patina har kunstneren bevaret. Men efter at været scannet i computeren, er han gået til billederne som en maler: farverne bearbejdes, forgrunden sløres, bjergtoppene står tindrende klart.

Vi ved ikke hvad, der er tilbage af det oprindelige fotografi, fordi motiverne er sammensat af flere dias. Fotografiet har mistet sin troværdighed som sandhedsvidne, men fungerer i stedet for som et malerisk billede, en stemning fra en ferie i bjergene. Alle de dokumentariske regler er brudt med det klare kunstneriske formål: At diskutere hvad der er virkeligt, og hvad der er en kunstners fortolkning af selvsamme virkelighed?

I værkerne af Ulrik Møller (f. 1962) er landskaberne ofte mennesketomme og virker nærmest som om tiden står stille. Han tager i udstillingens 6 fotogravures udgangspunkt i sin hjemstavn i det sydfynske, hvor han skildrer helt enkle og udramatiske scenerier – bl.a. af et diset farvand med en lille lokal færge, bakkede marklandskaber og flere forskellige udsnit af havblik, hvor himmel og hav smelter sammen i monokrome gråtoner.

Værkerne tager afsæt i en romantisk tradition og en kunsthistorie, som går langt tilbage i tiden, men virker alligevel nutidige og aktuelle. I disse fotogravures har Møller valgt at bruge sine egne fotografier som egentlige værker og ikke bare forlæg. Resultatet er udtalt maleriske værker, der samtidig er umiskendeligt fotografiske.

Christina Capetillo (f. 1964) er repræsenteret ved 5 værker, der blev skabt til Realdanias udstillingsprojekt ”Uden for myldretid” (2013-15) – en fotobaseret dokumentation af yderområderne rundt omkring i Danmark. Capetillos bidrag til projektet blev en serie på 13 sort/hvide fotografier med titlen ”Kontinuum”, hvor kunstneren sammenstillede rene landskabsbilleder med urbane, arkitektoniske rum. Der er ingen mennesker i billederne – tystheden og skønheden har de to rum til fælles.

I vores udstilling ses 5 af de åbne landskaber fra Vadehavet en kold vinter dag i billedserien ”Kontinuum”. Om projektet siger Capetillo: ”Når vi bosætter os tæt, kan andre områder friholdes, så de store kontraster mellem by og land fastholdes. Udgangspunktet for serien af fotografier er således åbenheden i landskabet og tætheden i byen – og sammenhængende bykerner med mange overlejrede tidsligheder stilles over for de friholdte og åbne landskabsrum udenfor byerne”.

6 af “Kontinuum”-seriens bybilleder fra henholdsvis Hjørring, Sønderborg, Nakskov, Skive og Snoghøj kan ses i vores udstilling “Flemming Rosenfalck og Christina Capetillo”.

KPA, 2021