Midt i tidens oprør

Midt i tidens oprør

Per Kirkeby (1938-2018) folder sig ud med en herlig følelsesladet ekspressionisme. Midt i spontaniteten fornemmer man landskaber, tilværelsens kulisser og udsigter, som uden egentlige dybder alligevel fanger os ind i et uendelighedens univers.

Han bryder med alle traditionelle, maleriske opbygninger, strukturer og kommunikationer med et sprog, som er helt hans eget og frodigt nuanceret, fyldt med erfaringer og oplevelser, ja figurer, forløb og historier, som han lægger frem til tolkning på en måde, der rummer uanede muligheder. Studerer man hans tryk, hvor farverne vælter over hinanden, men alligevel finder hinanden i smukke helheder, føler man både bjerge med isbelagte tinder, dybe dale, store skove og menneskeskikkelser der gemmer sig. Det er først og fremmest naturen, der presser sig på, og det er, som om han oplever enhver fornemmelse af tid og rum. Man svæver midt i et oprør, ja tummel af følelser og sansninger, som vokser og udvikler sig både i kaos og drama.

Stilleben er en af de bedste grafiske serier, han har lavet, en blanding af både Cobra og – helhedsmæssigt set – af mere konkrete, ordnede udtryksformer. Det er ikke så underligt, at han nævnes som Asger Jorns arvtager, for her er mange mindelser, som han dog med talent gør til noget personligt og selvstændigt. Vel bevarer han fornuften, men han holder den i baggrunden, og det er først og fremmest følelserne, han lader formulere sig, så hans frie sprog får styrke og vægt.

Alex Steen (1929-2004)
Kunstkritiker