Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Moderne engelsk grafik

Moderne engelsk grafik

Engelsk kunst har en særlig forkærlighed for et popinspireret udtryk og en lang tradition for figurativ kunst. På udstillingen vises et sjældent uddrag af nogle af de bedste repræsentanter for det grafiske medie.

Engelsk kunst har en lang og sejlivet tradition for figurationen. Hverken den ekspressive eller den konkrete abstraktion har fået den udbredelse, man kender fra det europæiske fastland. Det er ikke nogen tilfældighed, at den ekstremt realistiske, nogle gange næsten patologiske stil, Francis Bacon og den såkaldte School of London står for, har dybe rødder i England.

De billeder, denne udstilling viser, er imidlertid mere inspireret af den pop-kunst, der dukkede op i England i slutningen af 1950’erne, 4-5 år før Lichtenstein, Oldenburg og Warhol lavede noget tilsvarende i USA. De glade farver, den faste konturlinje og inspirationen fra reklamens og massemediernes hurtigt accelererende verden viser hen til de post-pop-billeder, der var og er populære i England.

Som udstillingen viser, griber kunstnerne dette an på mindst tre forskellige måder.

Et par år før punkens snerrende og spyttende gennembrud i London skriver Vincent Wakerly de profetiske ord ”REBEL WITHOUT A CAUSE” på et af sine litografier. I modsætning til den tidlige pop-kunst, hvor kunstnerne, selv når de udgav sig som samfundskritikere, var smittet af de gode konjunkturer og den øgede velstand, viser Wakerly her hen til den desillusion og den tabte tro på ”Den store fortælling”. Den gav sig udslag i postmodernismens i bund og grund nihilistiske ironiseren over alt og alle. Selv ikke den flotte røde trøje kan ændre på den generelle pessimistiske stemning, der ligger fjernt fra den traditionelle pop-kunst.

Mere i pagt med poppens hyldest til den masseproducerede konsumvare er P. Griffins afdæmpede ”South Bank Five”, mens Trevor Allen viser, hvor stor en inspirationskilde Matisse har været med sine sanselige og harmoniske billeder.

En vigtig pointe ved Andy Warhols arbejde er hans udtalte brug af serialitet, i den forstand at han gjorde en dyd af det faktum, at hans værker nærmest på samlebånd blev sprøjtet ud fra værkstedet med det meget sigende navn ”The Factory”. Ved at efterligne industriens anonyme massefremstilling blev den romantiske forestilling om det enestående og unikke kunstnergeni godt og grundigt afmonteret ved Warhols snedige skaktræk.

I forlængelse af dette arbejder R. Bagilhole og Mati Basis på hver sin måde. Bagilhole som den visuelle æstetikker – Basis som den mere konceptuelt orienterede systematiker.

Mere romantiske, i den forstand at de igen tager landskabet op som motiv, er Susan Jameson, Patrick & Basia Sladen, Barbara Newcombe og M. Barnes. Sladen-parret kan ses som en pendant til Niels Strøbeks ny-realistiske, men alligevel magisk mærkelige landskaber, Barnes inkorporerer stive reklameinspirerede silhuetter i sine afbildninger af gamle engelske huse. Newcombe får med sine raffinerede ætsninger de idylliske scenerier til at virke på samme måde, som Matisses utroligt poetiske papirklip, mens Susan Jameson med sine forunderligt smukke raderinger kommer tæt på surrealismens dyrkelse af de spontane drømmesyner.

Tom Jørgensen
Kunstkritiker