Myten om Orfeus og Eurydike

Myten om Orfeus og Eurydike

Ingen dansk kunstner mestrer den sort/hvide grafik bedre end Palle Nielsen. Han er synonym med politiske, socialt og moralsk indignerede værker, der råt for usødet skildrer det moderne menneskes liv. Arkitektur smelter sammen med figurerne og de dystre, golde landskaber skaber både følelse af dystopi og skønhed

Om serien siger kunstneren: ”Eurydike er i den græske mytologi en nymfe, der elskedes af sangeren Orfeus. Eurydike døde før brylluppet af et slangebid, men Orfeus fik af Zeus lov til at hente hende op fra underverdenen, hvis han under vandringen op til jorden ville lade være med at se sig tilbage. Tvivlende på at Eurydike virkelig var med, vendte han sig om, og Eurydike var tabt for stedse.

Dette er baggrunden for billedhistorien. På første billede får Orfeus at vide, at Eurydike er død, og første del handler kun om Orfeus’ vandring ned til “Styx”, efter myten om den flod der skilte liv og død. Færgemanden Charon sejlede de døde over til underverdenen, og sidste billede viser hans skib.

Vandringen efter den tabte Eurydike byder på de vanskeligheder og besværligheder, verden møder en “besat” mand med. I dette tilfælde Orfeus der vil gøre det umulige, nemlig at sætte sig op mod skæbnen. Han møder de moderne, mærkeligt anonyme magtmidler, “de sovende”, “de trygge “, “de lokkende”, “de gode hjerner”, og “æsteterne”, men også det uafviselige, med et devaluerende ord; Med-mennesket. Men på grund af sin besættelse må han haste forbi. Mange spørgsmål er rejst her i indledningen. Hvad kan vi stille op mod det, der truer? Findes svarene i anden del i livtag med underverdenen”?

Palle Nielsen (1920-2000) var en dansk tegner og grafiker, der var uddannet fra Kunsthåndværkerskolen og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, hvor han sidenhen blev professor fra 1967-1973. Han er især kendt for sine serier af sort-hvide træ- og linoleumssnit af landskaber, skikkelser og moderne byer samt mytologiske fortællinger som Orfeus og Eurydike (1955-59).