Natur og kultur – et stævnemøde

Hvor begynder naturen – og hvor slutter kulturen? I udstillingen Natur og Kultur – et stævnemøde mødes værker af Mati Basis, Rutene Merkliopaité, Susan Jameson, Tina Maria Nielsen, Trine Søndergaard og Wenjie Zhou i et fælles rum, hvor grænserne mellem det naturlige og det menneskeskabte smelter sammen.

Naturen fremstår ikke som noget uberørt eller fjernt. Den er allerede fortolket, bearbejdet og indlejret i vores måder at se og forstå verden på.

I Mati Basis’ grafiske værk Woods and Clouds spejles naturens former i gentagelser og mønstre. Landskabet bliver til refleksion, både som motiv og som tanke, og bevæger sig mellem det ydre og det indre blik. Denne forskydning ses også I Rutene Merkliopaités Eye Witness, hvor maleriet tager udgangspunkt i fotografiet. Her opstår et dobbelt blik på virkeligheden: noget, der både er registreret, bearbejdet og genfortolket. Landskabet bliver til en konstruktion, hvor vi må overveje, hvad vi egentlig ser på.

Med sin særlige grafiske teknik mezzotinte får Susan Jamesons værker Mr. Tiffany’s Lamp og Flight et særligt udtryk, hvor elementer fra naturen indfanges i menneskeskabte objekter. Mennesket har i kunstarterne altid være stærkt inspireret af naturen. I Jamesons værker synes naturen dog at flygte. Hun belyser således også en anspændthed i forholdet mellem kultur og natur.

I Wenjie Zhous Shan Shui Hua åbner landskabet sig mod noget mere indre og spirituelt. Inspireret af den kinesiske tradition for bjerg- og vandmaleri bliver naturen her et rum for bevægelse, fordybelse og refleksion – en portal mellem det ydre og det indre.

Midt i dette møde står Tina Maria Nielsens skulptur Protection. En vindblæst paraply støbt i bronze – et hverdagsobjekt, løsrevet fra sin funktion. Den peger på menneskets forsøg på at beskytte sig mod naturen, men også på vores skrøbelighed overfor den. Her mødes naturens kræfter og kulturens genstande i en stille, poetisk spænding.

Trine Søndergaards fotoværker Strude #14 og Strude #1 ser vi natur og kultur bundet sammen i krop og historie. De traditionelle tekstiler, der engang beskyttede mod vind og vejr, bliver til billeder på identitet, tilhørsforhold og de fortællinger, vi bærer med os.

På tværs af udstillingen opstår et stævnemøde, hvor natur og kultur er tæt forbundne størrelser, men også modsætninger. Vi kan ikke komme udenom, at naturen formes af os, og vi formes af den.

Inspiration til samtale:

  • Hvor i udstillingen oplever du naturen mest tydeligt?
  • Hvornår træder det menneskeskabte frem?
  • Er der værker, hvor grænsen mellem natur og kultur opløses?
  • Hvordan påvirker det din oplevelse, at naturen er bearbejdet gennem kunstnerens blik?
  • Og hvor møder du selv naturen i din hverdag?

Rutene Merkliopaité – Eye witness

Rutene Merkliopaité
År: -
Maleri
H:140 x B:100
ID: 4776A
4776A Rutene Merkliopaite

Mati Basis – Woods and clouds

Mati Basis
År: -
Grafik
H:79 x B:81
ID: 2251B
Mati Basis - Woods and clouds - KPA 2251B

Tina Maria Nielsen – Protection

Tina Maria Nielsen
År: 2019
Skulptur
H:50 x B:7070
ID: 1459D
Tina Maria Nielsen Protection (2020)_KPA 1459D

Trine Søndergaard – Strude #1

Trine Søndergaard
År: 2007
Fotografi
H:103 x B:103
ID: 4687F
Trine Søndergaard Strude #1 (2007-9) 4687F

Susan Jameson – Flight

Susan Jameson
År: -
Grafik
H:73 x B:67
ID: 2248B
Susan Jameson - Flight - KPA 2248B

Wenjie Zhou – Shan Shui Hua

Wenjie Zhou
År: 2019
Olie på lærred
H:90 x B:65
ID: 5334A
5334A_Wenjie Zhou Shan Shui Hua (2019) - foto Bjørn Pierri Enevoldsen

Trine Søndergaard – Strude #14

Trine Søndergaard
År: 2007
Fotografi
H:103 x B:103
ID: 4688F
Trine Søndergaard Strude #14 (2007-9) 4688F

Susan Jameson – Mr. Tiffany’s lamp

Susan Jameson
År: -
Grafik
H:68 x B:81
ID: 2249B
Susan Jameson - Mr. Tiffany´s lamp - KPA 2249B