Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

“Old-school” – Abstrakt/Konkret

“Old-school” – Abstrakt – Konkret

At abstrahere betyder ganske enkelt: At fjerne sig fra, dvs. fra den almindelige, umiddelbare naturbetragtning, og det er jo meget forskelligt, hvor langt man kan følge kunstneren. Det har altid været en af kunstens bedste egenskaber, at den tvinger os til at tage stilling. Men sådan bør det være. Det er sundt at skulle glippe med øjnene, vi kunne ellers nemt risikere at falde i søvn.

Ethvert kunstværk består af to halvdele, form og indhold. Formen er måden, det fremtræder på: musik, maleri, bog-teknik, malemåde, trykkemetode. Indholdet er kunstnerens budskab, kunstnerens oplevelser, kunstnerens referat af sin samtid. Kunst er livets spejl.

Vi lever i en kaotisk tid, siger man. Den er forvirret, rastløs og kalejdoskopisk. Automatisering, videnskabelig ekspansion, stamforskning, bredbånd, reklame! Fart, bevægelse, fremdrift! Nyttige ting eller uhyrer? Er de mange fremskridt sammenlagt et tilbageskridt? Hvad får vi, og hvad er betalingen? Hvor står vi i dag, hvad er vi værd – og hvad er dét værd?

Spørgsmålene er mange. Kunsten har altid været en god strømpil at følge. Den viser nye og upåagtede værdier og advarer mod det tomme og forlorne i samtiden.

Er en maskine smuk, en kasse grim? Er formers samspil et univers i sig selv? Som musikeren arbejder med sine toner, klange og rytmer, arbejder denne udstillings kunstnere med de midler, som står til rådighed og giver afkald på de illustrative effekter. De imiterer ikke naturen, men skaber deres eget maleriske univers på billedfladen. Farver og former er udtryksfulde i sig selv, de kan være varme, kolde, hårde, smilende eller grove, og ved at kombinere alle disse egenskaber, eller ved at udvælge og forkaste flere forskellige muligheder, udtrykker kunstneren sit personlige temperament. Der er intet mystisk eller uforståeligt ved denne non-figurative eller konkret-realistiske kunst. Den kræver kun en fordomsfri og åben indstilling hos beskueren. Man bør møde den lige så uforbeholdent, som man møder andre ting i naturen. Man forlanger ikke, at et træ skal ligne en fugl, eller en solopgang skal forestille en frugtplantage. Hvorfor så forlange, at et billede skal være andet og mere end et billede? Og et billede – ligegyldigt om det forestiller noget eller ej – består af det organiske samspil mellem linier, former og farver på en given flade.

Sammensat af tekstuddrag af hhv. Helge Ernst, Virtus Schade, Alex Steen og Knud Jans.

Editor: T. R. Axilgård
KPA 2011