Psykedelisk, pop og landskab

Psykedelisk, pop og landskab

At bruge tiden vil sige at erkende og leve sig ind i en udvikling, der i fart ikke levner mange muligheder for at standse op og kæle for fragmenter af et livsløb.

”Tidbrugerne”, kunstnerne, ser på, oplever og inspireres af computernes overlegne livtag med mennesket. ”Skovsøen” og ”livet på landet” fortrænges af nye landskaber af ting. Forbrugerismens ”tingslige panoramaer” kræver beretning og tidbrugerne skildrer den ”nye verden” akkurat så romantisk, sagligt eller satirisk, som malere førhen skildrede den gamle verden.

Kunsten – drømmen og eventyret, dramaet og fortællingen om menneskene – skrives ikke længere med krøllede bogstaver – og den eviggamle og evigunge natur fortrænges dag for dag, af teknokratiets uromantiske murbrækkere.

Måske er popkunsten mere end noget andet en folkekunst. Farverne er identiske med teknikkens, modens og hverdagens krav på eksplosiv kolorit. Motiverne er teknikkens, modens og forbrugets uhæmmede magt over mennesket. Beretningen – kunstnerens beretning til dig – er på den ene side en accept af ”sådan er nu engang vor situation”, og på den anden side en hånlig satire, ja, et opgør med unødvendig menneskelig afmagt.

Popkunsten har jordforbindelse fordi: Den accepterer teknikken og farten, den er ikke nostalgisk drømmende bagud, men den er samtidig og livsnær og udviklingen i kunsten har vist, at den heller ikke er sekterisk. Den hviler ikke på et eller andet bindende manifest. Den er blot et mangesidet udtryk af de øjeblikke, hvor selv sekundvisere halter bagefter.

Bent Karl Jacobsen (f. 1934)
Kunstner