Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Landskaber SPECIAL EDITION

Landskabet gengives i mange forklædninger i kunsten – det kan bl.a. være naturalistisk, symbolsk, ekspressivt eller helt abstrakt. Der er en lang tradition i kunstens historie for at skildre landskaber forskellige steder i verdenen på forskellige tider af året eller døgnet og i det hele taget lade sig inspirere af naturens former, farver og stemninger. I denne udstilling har vi valgt at præsentere seks samtidskunstneres meget forskellige fortolkninger af landskabet i værker fra 2017-2022.

Vi lægger ud med et værk af kunstneren Camilla Berner (f. 1972), der er optaget af det komplekse forhold mellem natur og kultur. I værket fra serien ’Planteindsamling, Brunkulseventyret’ (2017) ses kunstneren selv med et stort fotografi af de blomster og græsser, som hun har indsamlet i det urørte landskab omkring en nedlagt brunkulsmine ved Søby syd for Herning. Området er siden brunkulsudvindingen stoppede i 1970 henlagt som et vildt naturområde, som i dag betragtes som livsfarligt at begive sig ud i pga. kviksandshuller og fare for jordskred. Værket er en påmindelse om planter, vi betragter som unødvendige, uønskede eller invasive. Inden brunkulsudvindingen gik i gang omkring 1940 var området et hedelandskab, som ihærdige bønder omdannede til landbrugsland i løbet af 1800- og 1900-tallet. Buketten er sat i et historisk sølvbæger, som blev tildelt lokale bønder for særlig ”landboflid” (1804-1969).

Maja Ingerslev (f. 1972) arbejder også med landskaber, som hun iscenesætter med sine sirlige papirklip, der næsten går i et med omgivelserne og skaber en flydende overgang mellem virkeligheden og forestillingen om den fortabte nordiske vinter. I udstillingens to værker fra serien ’Out of Sight’ ses nogle sneklædte islandske landskaber, hvor kunstneren har placeret sine papirklip som henholdsvis isflager på fjeldet og istapper på den frosne elv. Ingerslev er især fascineret af at genskabe den fortabte vinter via en poetisk aktion i nordiske landskaber. Det er der, i mødet mellem papirinstallationerne i landskabet og kunstnerens analoge kamera, at værkerne bliver til. Naturen er her en kilde til inspiration, forundring og magi.

I Malene Hartmanns (f. 1974) ’Foldede landskab’ er motivet helt abstrakt og man aner konturerne af et fiktivt landskab i klare farver. Værket er oprindeligt udført i anledning af landskabsmaleren Theodor Philipsens (1840-1920) 100 års dødsår i 2020. Hartmann deler interessen for landskabet med Philipsen og udførte værket i samme proportioner som Philipsens køer. Motivisk kredser hun generelt om landskabet, menneskekroppen og farvefladen som rumskabende elementer, der forskyder sig ind i hinanden på forskellig vis. Som her i det foldede landskab, hvor det abstrakte landskab helt konkret folder sig ud i rummet og skaber associationer om et vidstrakt landskab, som man kan gå tæt på og rundt om.

Det gennemgående omdrejningspunkt i Anne-Sofie Overgaards (f. 1990) kunstneriske praksis er vævede værker. Hun er især optaget af spændingsfeltet mellem billedkunst og tekstilhåndværk. I udstillingens billedtæppe ’Commotion of the Desert’ udforsker hun forholdet mellem det storladne og det taktile i kunsten. Her ses konturerne af et abstrakt-ekspressivt landskab i dunkle farver med et lysende koralrødt skær på bjerget i baggrunden.

I sit abstrakte landskab Lil Cosmology har Anna Munk (f. 1994) taget udgangspunkt i et klassisk motiv, men har i sin udførsel af det gjort brug af ret utraditionelle materialer i form af kosmetik og voks på papir, der skaber en udefinerbarhed og æterisk lethed i skildringen. Munk er optaget den kraft, der ligger i det dekorative, ikke kun som noget, der gør verden smuk, men som noget, der skaber en struktur eller orden. Selve motivet er ifølge kunstneren inspireret af Camille Flammarions gravering i bogen L’atmosphère : météorologie populaire (1888), hvor en mand stikker sit hoved gennem jordens atmosfære og opdager et univers af cirkulerende skyer, ild og sole hinsides himlen.

Sidst men ikke mindst har vi to abstrakte værker af Lærke Lauta (f. 1974). Der er en langsomhed og nærmest meditativ tilstand til stede i hendes værker. Den fortyndede maling og opbygningen i lag er et særkende ved Lautas malerier. Selvom malerierne er malet med akrylmaling, ligner de næsten akvareller, hvor farverne vibrerer og flyder sammen som tilfældet også er i udstillingens værker Framed Layers, hvor de abstrakte farveflader i tekstil er monteret i lag i håndbyggede kasser, hvor de fungerer som afgrænsede præsentationer af indre landskaber.

KPA, 2023

Flere resultater

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker