Sport

Sport er måske ikke noget man umiddelbart forbinder med kunst, men ikke desto mindre et tema, som mange kunstnere beskæftiger sig med. Særligt fordi sporten er noget, der samler rigtig mange af os. Fælles for værkerne i denne udstilling er sportens verden på godt og på ondt. Nogle af kunstnerne går meget konkret til værks – andre bevæger sig lagt ud over idrættens arena.

Den svenske kunstner Sara Sjölin (f. 1991) er en af dem, der bevæger sig langt ud over sportens grænser. I sit videoværk ’Sportscast’ (2018) kommenterer hun opgøret mellem Sverige og Schweiz under VM i fodbold i 2018. Som dobbeltstatsborger mellem selvsamme nationer føler Sjölin sig berettiget til at give spillet et alternativt kommentarspor med afslørende anekdoter fra hendes eget liv, som veksler mellem humor og alvor og afgivet med en monoton stemmeføring og uimponeret stil, der er langt fra den gængse og entusiastiske fodboldkommentators. En sproglig tone, der minder lidt om Karen Blixen, hvis hun vel at mærke var fodboldkommentator. Hun ser bl.a. VM-optakten som en analogi til Harry Potter, hvilket giver anledning til en række mere eller mindre absurde refleksioner.

I værket ’untitled (green)’ ses konturerne af en klassisk grøn fodboldbane, der er gengivet på noget så utraditionelt som et dynebetræk. Måske en reference til de mange, der ser fodbold derhjemme under dynen om søndagen. Værket er udført af Lasse Bruun (f. 1990), der tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademiet i 2021. Han arbejder med maleri, fotografi og diverse trykteknikker. Han er især optaget af mediernes omsiggribende indtog i vores dagligdagsliv, der påvirker vores mentale- og fysiske adfærd på godt og på ondt. Han er samtidig optaget af at udvide maleriets virkefelt og territorie, og ønsker at udfordre den traditionelle opfattelse af maleriet som medie.

Designeren Sia Hurtigkarl Degel (f. 1992) udfører smukke billedtæpper med skarpe budskaber – her i form af hendes ’World Cup Rugs’ (2022), der bl.a. sætter fokus på de store menneskelige tab under forberedelserne til VM i Qatar i 2022. Titlerne for billedtæpperne er da også meget sigende: A battlefield where no lives must be lost (En slagmark, hvor ingen liv må gå tabt) refererer til de ca. 6.500 gæstearbejdere, der døde under opførelsen af byggerierne i Qatar forud for VM. Hvert liv er broderet ind på midten af den grønne fodboldbane for at mindes de mange liv, der gik tabt. I det andet billedtæppe A fight for the championship, not for human survival (En kamp for mesterskabet, ikke for menneskers overlevelse) er farverne fra vindernationernes flag gennem tiden vævet sammen som en hyldest til VM i fodbold – fra det første mesterskab vundet af Uruguay i 1930 til det seneste i 2018 vundet af Frankrig. Her ønsker Degel at fokusere på essensen af VM – en fredelig turnering mellem nationer, hvor ingen skal kæmpe for deres overlevelse.

Camilla Thorup (f. 1976) tager i sine værker udgangspunkt i mennesket, som her skildres i en skulptur på alle fire med sko på hænder og fødder og et par litografiske tryk af to akrobatiske menneskegrupper, der står helt symmetrisk på skuldrene af hinanden. Menneskene virker demonstrativt enkle i deres udtryk. De er anonyme figurer, der udtrykker en egen absurditet i deres ekstremt stramme komposition. Gennem en kontrolleret enkelthed opløses tid, sted, køn og identitet, så figurerne står åbne for beskueren. Drivkraften bag kunstnerens arbejde er interessen for mennesker og den menneskelige psyke, som den kommer til udtryk gennem de tidløse historier, vi mennesker har til fælles, bl.a. i form af leg og alvor, styrke og skrøbelighed, kærlighed og ensomhed samt død og forvandling.

I sportens verden er kronen på værket ofte sejren over modstanderne og medaljen om halsen. Anne Marie Ploug (f. 1966) har udført en hel serie af medaljer, hvor to af dem er med i denne udstilling. Selvom de er meget enkle i deres formsprog, er de slet ikke så entydige endda, da vi kun ser konturerne af de to medaljer og selv skal forestille os for hvad de er givet og om de er af guld, sølv eller bronze. Farverne i litografierne er ellers ekstremt stærke – lige bortset fra selve medaljen, der er gengivet som en hvid silhuet på en kulørt baggrund i en form for negativ. Plougs motivunivers er her hentet fra massekulturen og trækker linjer tilbage til bl.a. popkunstens mester Andy Warhol.

KPA, 2023