Stærke ekspressive kræfter

Stærke ekspressive kræfter

Her en udstilling, hvor der er noget at gå ”på jagt” i. Den er myldrende fuld af detaljer, både fremadvendte kig og billeder, der har stor forbindelse med det fortidige, helt tilbage til den klassiske oldtid. De tre kunstnere Peter Martensen, Peter Brandes og Hans Chr. Rylander arbejder alle med følelserne og giver dem videre i deres malerier, tegninger og grafik. Ofte med en glød og en pågåenhed, som ikke overlader os til os selv et øjeblik. Her er billeder, som vil i dialog med os. Billeder der har noget på hjerte, og som ikke vil brænde inde med det.

Peter Martensen hører til dem, der bruger løs af fortidens kunst, men han gør det med stort talent og sørger for at komme videre ved hele tiden at gøre egne tilføjelser, udvikle inspirationerne. Hans billedatmosfære er stilfærdig og nærmest vemodsfyldt. Han kikker ind i de mennesker, han portrætterer og skildrer dem med stor følsomhed, ofte placeret i værtshusmiljøer. Han er glimrende i tegningen og det grafiske, hvor han egentlig er mere malerisk og nuanceret, end når han bruger penslerne og farverne.

Peter Brandes bor i Paris, i Asger Jorns gamle hus, så rammerne er i orden, og herhjemme er det Willy Omme fra Galerie Moderne i Silkeborg, der står for salget. Brandes er selvlært, og hans ekspressive, maleriske billedverden har udgangspunkt i det historiske, tilbage til Homer og de græske guder, men også Bosch, Goya, van Gogh, Cézanne og Picasso. I litteraturen har han bl.a. ladet sig inspirere af Kafka, og andre steder finder man helt nutidige relationer, ligefrem politiske protester. Det gælder massakrerne i Beirut med mere. Dæmonerne arbejder i de mange farvelag, som han maler med stor spontanitet og styrke. År tilbage demonstrerede han yderligere sig selv som kunstfotograf ved en udstilling på Glyptoteket, hvor han brugte fotografiet til, som han selv udtrykker det, nyfortolkninger af klassiske skulpturer.

Hans Chr. Rylanders surrealisme spiller på kontrasten mellem det mystiske, det grufulde og man kan godt sige idylliske, som dog ikke skal opfattes som ”sukkerovertræk” for at få tingene til at glide ned, men først og fremmest som modsætningen, der sætter problemerne på spidsen og sørger for, at provokationerne spiller indenfor. Han hører til de dybt alvorlige, som ikke kender til at gå på akkord med nogen og noget. Han har en egen ærlig hensynsløshed, som alligevel har hensynet i sig. Hans temaer handler om mennesket, det menneskelige og det umenneskelige. Han skildrer vor situation på godt og ondt, i samfundets uhåndterlige base, hvor vi med djævelens vold og magt skal passes til, skønt vi ikke alle har målene, der passer dertil. Han kan være grum og grim, men også det rummer en egen skønhed, som han forstår at lægge frem. Han er en glimrende tegner og grafiker, og hans arbejder myldrer af detaljer og portrætter med øjne, som fanger beskuerne, ja næsten hypnotiserer dem til at gå ind i hans billeders mystik.

Alex Steen (1929-2004)
Kunstkritiker