Højde: 135 cm.
Bredde: 93 cm.
Kunstner:
Lennart Aschenbrenner
Litografi | H:135 x B:93cm
År: 1983, ID: 3120B
Højde: 74 cm.
Bredde: 93 cm.
Kunstner:
Lennart Aschenbrenner
Litografi | H:74 x B:93cm
År: 1984, ID: 3121B
Højde: 70 cm.
Bredde: 89 cm.
Kunstner:
Lennart Aschenbrenner
Litografi | H:70 x B:89cm
År: 1984, ID: 3122B
Højde: 74 cm.
Bredde: 92 cm.
Kunstner:
Lennart Aschenbrenner
Litografi | H:74 x B:92cm
År: 1984, ID: 3123B
Højde: 63 cm.
Bredde: 72 cm.
Kunstner:
Folke Lind
Litografi | H:63 x B:72cm
ID: 2082B
Højde: 60 cm.
Bredde: 72 cm.
Kunstner:
Folke Lind
Litografi | H:60 x B:72cm
ID: 2083B
Højde: 85 cm.
Bredde: 68 cm.
Kunstner:
L. G. Lundberg
Litografi | H:85 x B:68cm
År: 1983, ID: 3034B
Højde: 85 cm.
Bredde: 68 cm.
Kunstner:
L. G. Lundberg
Litografi | H:85 x B:68cm
År: 1983, ID: 3035B
Højde: 85 cm.
Bredde: 68 cm.
Kunstner:
L. G. Lundberg
Litografi | H:85 x B:68cm
År: 1983, ID: 3036B
Højde: 132 cm.
Bredde: 91 cm.
Kunstner:
L. G. Lundberg
Litografi | H:132 x B:91cm
År: 1984, ID: 3230B
Højde: 77 cm.
Bredde: 66 cm.
Kunstner:
Helmtrud Nyström
Radering | H:77 x B:66cm
År: 1983, ID: 3151B
Højde: 69 cm.
Bredde: 75 cm.
Kunstner:
Helmtrud Nyström
Radering | H:69 x B:75cm
År: 1983, ID: 3150B
Højde: 69 cm.
Bredde: 66 cm.
Kunstner:
Helmtrud Nyström
Radering | H:69 x B:66cm
År: 1981, ID: 3149B
Højde: 77 cm.
Bredde: 66 cm.
Kunstner:
Bertil Warnolf
Litografi | H:77 x B:66cm
ID: 2805B
Højde: 77 cm.
Bredde: 66 cm.
Kunstner:
Bertil Warnolf
Litografi | H:77 x B:66cm
År: 1910, ID: 2806B
Højde: 80 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Bertil Warnolf
Litografi | H:80 x B:67cm
År: 1982, ID: 3144B
Højde: 80 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Bertil Warnolf
Litografi | H:80 x B:67cm
År: 1982, ID: 3145B
Højde: 80 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Bertil Warnolf
Litografi | H:80 x B:67cm
År: 1982, ID: 3146B
Svensk grafik II
I midten af 60’erne fik grafikken en opblomstring, bl.a. som politisk propagandamiddel. Man var meget optaget af den engelske og amerikanske nyrealisme og popkunst. De svenske kunstnere på denne udstilling har således også deres rødder tilbage i tressernes kunst, hvor udtrykkene var så mangfoldige. Det var en tid, hvor reklamefolk begyndte at lave kunst, og kunstnerne lavede reklamer og plakater. Popkunst, nyrealisme og det, man kalder illusionistisk realisme, udviklede sig hastigt i den tid. Man skulle holde de personlige følelser udenfor, når man malede og bare gengive tingene, som de var, og som man så dem.
Lennart Aschenbrenner (f. 1943) forstod også at holde styr på den personlige oplevelse. Med et håndelag som en gammel hollandsk mester malede han collageagtige billeder af de oversete ting i sit atelier. Brugte kuverter, værktøj, blyanter og lign. Til de litografier, som han har med på denne udstilling, er han blevet mere inspireret af kunstnere som Jaspar Johns og Jim Dine. Han er blevet mere abstrakt og ekspressiv nu. Men han bevarer det realistiske motiv, som f.eks. lineal og pensel, som fragmenter i sine billeder.
Folke Lind (1931-2017) blev kendt over hele Europa allerede i begyndelsen af 70’erne. Det var med hans billede ”Mutation”, som forestillede en dejlig malkeko uden hoved men med yver i begge ender. Det var noget, der virkede stærkt i en tid før overproduktion og gensplejsning. I litografierne på denne udstilling går han videre og viser os en uendelig række af yvere og en skov af kæmpemæssige champignoner.
Lars Gösta Lundberg (f. 1938) startede også midt i 60’erne som nyrealistisk pop-kunstner med billeder med samfundskritisk indhold. Han var meget optaget af det ensomme nutidsmenneskes vanskeligheder i en alt for teknokratisk tid. Senere er han blevet mere interesseret i kunstværket som et udslag af en personlig tilstand. Han skaber et billedrum ved hjælp af farvernes evne til at formidle en sanselig tilstedeværelse, samtidig med at han som her afprøver, hvordan den samme geometriske figur optræder i forskellige rum.
Helmtrud Nystrøm (f. 1939) er fra Hannover, men bosat i Lund. Farverne er meget lyriske, og indholdet er nærmest med en eventyragtig handling. Hendes fortællinger er som i de primitive hulemalerier med mange tegn og symboler. Det er billeder, man får lyst at læse og se længe på for at forstå handlingen i den historie, hun fortæller.
Bertil Warnolf (f. 1950) bor i Malmø. Han startede også som nyrealist og maler nu i samme tradition som de foregående kunstnere. Han er i disse billeder fascineret af den grafiske virkning i en afbrændt tændstik og bruger tegningen af den som linier i sine billeder. Også det hvidemaljerede blikkrus, terningen og ægget – ting fra hverdagen – bruger han som former. Efterhånden er han ikke så interesseret i genstanden som sådan. Det væsentlige er den geometriske og grafiske struktur.
Linda Jørgensen
Mag.art. i kunsthistorie