Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Total Gernes

Total Gernes

Poul Gernes (1925-96) var en pragtfuld kunstner. Han kunne finde på hvad som helst.

Poul Gernes tilhører den generation af kunstnere, som på mange måder har gjort op med staffelimaleriet og den traditionelle sokkelskulptur. Han hører til Eksperimentalskolen, der også havde folk som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Peter Bonnén, Richard Winther og mange flere. Når Gernes ikke dengang var videre kendt udadtil, skyldes det for så vidt ham selv. Han kunne nemlig ikke fordrage det kommercielle kunstliv og gemte sig i virkeligheden for det. “Jeg har altid sprunget over det exceptionelle ved at være kunstner”, siger han selv. “Det guddommelige strøg er ikke mig. Skal jeg karakterisere mig selv, så er jeg en specialist, der har erhvervet mig en vis indsigt i mit fag”.

Gernes var noget af en ener. Han foretrak at være sig selv, alene med problemerne og eksperimenterne, fri for påvirkninger fra det ellers ret så småborgerlige kunstliv. Men her taler han til gengæld højt med sig selv, når han buldrer løs med de stærke farver, ofte næsten bolsjeagtige i deres karakterer og med solide, til tider nærmest hårde kontraster.

Billederne er konkrete, renset for alle overflødigheder, de er som et sprog uden svækkende superlativer, med farvegloser, der taler lige ud, sikkert og præcist, velovervejet og gennemtænkt. Hans styrke ligger i det koloristiske, i det farvemæssige, hvor han arbejder med både mod og enorm friskhed og får billederne til at fungere og være aktive i miljøerne. Billederne kan godt minde om flag og skydeskiver og bruges som sådan. Man kan også sige, de minder om farveskalaer, hvor de enkelte farver, hver især i et væld af nuancer, får lov til at prøve kræfter med hinanden, i ustandseligt nye kombinationer.

I virkeligheden er det en fantastisk spændende leg at se på, selvom den fra kunstnerens side rummer dyb alvor. Med disse billeder viser han i allerhøjeste grad farvernes rigdomme, hvordan nye kontraster skaber nye farver i en uendelighed. Man kan blive ved og ved. Der er altid muligheder at afprøve. Og det er ikke mindst denne uendelighed, der gør kunsten spændende og også udefinerlig. Til det sidste må vi nok sige gudskelov, for hvad skulle vi egentlig tro på og leve for, hvis vi sådan fik serveret et færdigt svar på alle livets gåder.

Som regel maler han sine billeder på store masonitplader, men indimellem optræder han også som billedhugger. For eksempel lavede han en række kæmpemæssige granitsten, hentet frem fra den svenske bjerggrund. De var forsynet med ganske enkle linier og symboler lavet i forskellige farver. De var enestående smukke og førte os tilbage til vor oprindelse, til stenalderen, hvor menneskene trods primitiviteten måske levede langt lykkeligere, end vi gør i dag mellem alle velfærdets goder. Gernes’ værker er ligesom en urkraft fra den tid. Han elskede at lege med det kreative, det fantasiskabende, med alt hvad der gror og vokser ud over billedernes, ja livets rammer. Personligt var han en stilfærdig igangsætter, men kunstnerisk skærer han igennem og placerer sig alligevel, trods ambitioner i retning af anonymitet, så man ikke er i tvivl om, hvad det er, han laver og står for.

Alex Steen

Editor: T. R. Axilgård
KPA 2011