Burma ca 1925 – Levninger
Peter Neuchs (f. 1958) er en dansk billedkunstner og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1992. Han er i dag bosat i Brasilien.
Neuchs bruger ofte ydmyge materialer i sine værker, der henviser til mennesket som individ. Henvisninger til hvordan vi agerer i en moderne verden bliver derfor ofte en væsentlig del af hans kunstneriske oeuvre. Hans kunst kombinerer det basale, det almenmenneskelige og det velkendte, men beskueren møder det i nye og overraskende sammenhænge, der forudsætter, at de fokuserer på ideen bag værket fremfor udførelsen og det æstetiske.
Hans værker er kendetegnet ved en nutidig fortolkning af barokkens ønske om at forene det terrestriske og himmelske, det synlige og usynlige, det temporale og det uendelige. Fladerne på hans malerier er fyldt ’all-over’, og der er et overdrevent brug af detaljer, sanselige indtryk og følelser.