Den danske kunstner Peter Bonnén (1945-2022) blev i 1960’erne kendt som én af de eksperimenterende kunstnere på Eks-skolen sammen med blandt andre Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Her lærte han at arbejde processuelt og uortodokst samt at gøre brug af mange forskellige medier. Ud over kunstneriske objekter spillede også happenings en vigtig rolle, bl.a. såede Bonnén en kornmark på 150 kvadratmeter på Nikolaj Plads (1975).
Peter Bonnén har været en aktiv del af dansk kunstliv siden sin udstillingsdebut i 1962, men er dog primært kendt for sine minimalistiske skulpturer. Tilbage i 1965 gav hans værk “Skulptur i seks dele” anledning til rindalismen, da lagerforvalteren Peter Rindal kaldte Bonnéns abstrakte kunst for uforståelig og latterlig, efter at skulpturen var blevet erhvervet af Statens Kunstfond. Således kom Peter Bonnén tidligt på alles læber, og han fik efterfølgende betydningsfulde bestillingsopgaver i det offentlige rum.
Bonnéns skulpturer er ofte karakteriseret ved et stærkt forenklet formsprog, der placerer værkerne i forlængelse af konceptkunst og minimalisme. De mest karakteristiske kan beskrives som monumentale, geometriske figurer og flader, der forholder sig til hinanden som størrelser, der oprindeligt var en helhed, men nu er blevet forrykket i flere dele. De er rå, stærke og fysiske værker, som primært handler om form og stoflighed. Alligevel kan beskueren altid fornemme og fantasere sig vej ind i skulpturen.
Bonnén er en eksperimenterende kunstner, som også arbejder med konceptuelt fotografi, f.eks. i de poetiske serier ‘Stolebilleder’ fra Ægypten (2004) og “Djiboutis Farver” (2014), hvor husfacader fra det lille afrikanske land Djibouti sitrer af grafisk styrke, skæve linjer og stærke farver.
Fra 1973 har Peter Bonnén ledet Kunst På Arbejde. Han har igennem tiden modtaget adskillige hædersbevisninger, bl.a. Eckersberg Medaljen (1989). Hans værker er repræsenteret på en lang række museer, bl.a. Statens Museum for Kunst, Horsens Museum, Malmø Museum og Sorø Kunstmuseum.