Dorte Dahlin – Gud buler ud de mærkeligste steder
Dorte Dahlin (f. 1955) er en dansk maler og grafiker, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1985. Hun var en central figur i De Unge Vilde, en gruppe kunstnere i 1980’erne, med hendes dynamiske og ekspressive værker.
Gennem hendes karriere har hun udforsket en dynamisk og pointebetonet stil, der senere udviklede sig i en rumligt udforskende retning.
Under et studieophold i Hamburg i 1985, blev Dahlin optaget af det kinesiske maleri og dets brug af mangeperspektivistisk rum. Hun eksperimenterede med, hvad hun beskrev som ”gummigeometri”, hvor forskellige hastigheder og størrelsesforhold kolliderer i maleriet.
Fælles for hendes værker er ordet ”adspredthed” og følelsen af et uforeneligt rum der med store, monokrome farveflader og næsten identiske mindre objekter, umuliggør det for beskueren at aflæse det i ét blik og tvinger dem til i stedet at foretage en adspredt aflæsning af billedfladen. I Dorte Dahlins værker findes intet fast holdepunkt.
Dahlin arbejder i dag med kunst i det offentlige rum og har bl.a. udført Den Grønne Plads i Hirtshals.