F.S. Sonnenstern – Komposition
Friedrich Schröder-Sonnenstern (1892-1982) var en tysk kunstner. De tidlige år af hans liv var tumultariske, og Sonnenstern vagabonderede gennem Tyskland og tilbragte mange år ind og ud af fængsler og sanatorier.
Det var først i 1949 at Friedrich Schröder-Sonnenstern begyndte at tegne og male, uden nogen form for formel uddannelse. Ved at kombinere fragmenter fra bibelske, mytologiske og litterære kilder, afbillede hans værker erotiske og ofte foruroligende og forvrængede figurer, der er halvt dyr, halvt menneske. Hans farceagtige tegninger er uden ikonografisk præcedens og er udført med farveblyant på papir og karton. Værkerne angriber den borgerlige følsomhed med et budskab, der er både dybt dystopisk og euforisk.
Hans storhedstid som anderkendt Art Brut kunstner var kortvarig og turbulent, efter Hans Bellmer udråbte ham til ”den eneste ægte maler jeg har mødt i Berlin”. I 1959 inkluderede Marcel Duchamp og André Breton nogle af hans værker på L’Exposition inteRnatiOnale du Surrealism. Dubuffet, Max Ernst, George Pompidou og Picasso var blandt Schröder-Sonnensterns første købere, hvilket udløste et boom i efterspørgslen fra internationale samlere i begyndelsen af 1960’erne.
Efter masseproducerede forfalskninger af hans værker begyndte at cirkulere, droppede markedet og kunstkritikere Friedrich Schröder-Sonnenstern, og han døde fattig og udstødt i 1982. I dag er han dog anerkendt som en af de mest relevante kunstnere inde for Art Brut, og hans værker er repræsenteret på museer og gallerier over hele verden.