Udlånt
Hans Petersson – Uden titel
Hans Petersson (f. 1963) er en svensk kunstmaler, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1991. Hans episk ekspressive og pågående værker blander pubertetens drømme om kvinder og det mandlige køns dimensioner med satiriske portrætter af moderne ikoner som Elvis Presley, Marlon Brando og Anders And.
Bag Peterssons værker ligger en kritik af det moderne samfunds flimrende underholdningstilbud. Inspireret af London-skolen, formår Hans Petersson at blande figurative og abstrakte elementer med en åbenlys farveglæde i form af store, næsten monokrome flader, hvilket resulterer i værker med en humoristisk og original tillidserklæring til maleriets muligheder.