Julie Nymann – Vi er stolte ordblinde

Kategori
Fotoprint
Størrelse
H:90 x B:60
År
2024
ID
ID: 5247F
Kunstner
Julie Nymann
Samtalekort

Download

Julie Nymann ‘Vi er stolte ordblinde’ (2024), 90 x 60 cm, fotoprint, 1/6 + 2AP. Værket er med i udstillingen ÅRGANG 2024.

Julie Nymann (f. 1987) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2024 og arbejder med fotografi, lyd og videoinstallation. Med sin egen erfaring med ordblindhed/dysleksi har Nymann lært at afkode sine omgivelser for at navigere i en verden domineret af ord.

Værket Vi er stolte ordblinde tager afsæt i kunstnerens afgangsprojekt, hvor hun sætter spot på både udfordringer og styrker ved dysleksi. Nymanns afgangsudstilling Fordelene ved at være ordblind bestod af: En lydinstallation med 80 personlige beretninger fra mennesker med dysleksi, et lovforslag, samt en performativ handling, hvor hun siden den internationale ordblindeuge 2023, har gået klædt i grønt.

Den grønne farve henviser til Den Nationale Ordblindetest, hvor man som person med dysleksi får farven rød ud fra en rød, gul, grøn opdeling. Farvekoden rød associeres med “stop” i lyskrydset, mens grøn er positivt ladet som håbets farve. I en parodiering på absurditeten i at tildele individer en dømmende farve fungerer fotoserien som en kommentar til, hvordan farver kan stemple og påvirke identitet, og understreger samtidig vigtigheden af at turde stå ved, hvem man er, og tale åbent om sin dysleksi.

Nymann har adopteret grøn som et symbol på bevidstgørelsen om dysleksi, og fotoserien dokumenterer hendes performative handling. Vi er stolte ordblinde er en selvportrætserie af kunstneren i grønt tøj, hvor hun holder et skilt med hver ugedag. Serien afsluttes med et stærkt budskab: Vi er stolte ordblinde.

Erdal Bilici – Picnic Scape Diptych #1

Erdal Bilici
År: 2023
Archival Pigment Print
H:40 x B:50
ID: 5244F
5244F_Erdal Bilici 'Picnic Scape Diptych 1' (2023)

Tea Eklund Berglöw – Sun kissed

Tea Eklund Berglöw
År: 2024
Olie på lærred
H:150 x B:150
ID: 5324A
5324A_Tea Eklund Berglöw 'Sun kissed' (2024) foto Bjørn Pierri Enevoldsen

Vibe Kilde – Tvillingene #2

Vibe Kilde
År: 2021
Kobberstik
H:50 x B:30
ID: 5273B-2
5273B-2_Vibe_Kilde Tvillingene 2 (2021) foto Bjørn Pierri Enevoldsen