Mogens Lohmann – Komposition med stige

Kategori
Maleri
Størrelse
H:68 x B:117
År
1953
ID
ID: 1386A
Udstilling
Form og farve
Kunstner
Mogens Lohmann
Samtalekort

Download

Mogens Lohmann (1918-1985) var en dansk autodidakt maler og grafiker. Han blev udlært som malersvend 1938 og debuterede året efter på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hans tidlige arbejde var naturrealistisk, men udviklede sig i løbet af 1940’erne til at blive mere forenklet. Efter en kort kubistisk overgangsfase med figurbilleder og dyreskulpturer, strammede han formen yderligere op, og fra midten af 1950’erne blev det konkrete og konstruktive maleri hans foretrukne udtryksform.

Lohmann var interesseret i matematik og geometri, hvilket viste sig i hans kunst gennem geometriske former. Cirkler, trekanter, firkanter og stave var gennemgående elementer i hans værker i en sammenstilling af rene farver. Han arbejdede primært med tre hovedfarver; rød, gul og blå og spillede på optiske fænomener i sine farvesammenstillinger, hvor kontrastfarvernes sammenstød ofte får det til at flimre for øjnene.

Værkernes grundkomposition var opbygget omkring det gyldne snit og planlagt i en ganske lille skitse, som blev overført til lærredet ved et kvardreringssystem, og Lohmann brugte værktøjer som passer, lineal, pensler og ridsefjer. Hans kunst drejede sig først og fremmest om præcision og godt håndværk, og Lohmann konstruerede på den måde sit eget univers, hvor billedets flade er anlagt efter geometriske systemer og fornemmelser.

Mogens Lohmann deltog i 1981 i udsmykningen af Nørreport Station i København (senere overmalet). Han var medlem af PRO 1964-73, af M-59 fra 1974, og han modtog Eckersbergs Medalje i 1983.

Ole Knudsen – Grænseoverskridninger

Ole Knudsen
År: 1965
Maleri
H:122 x B:122
ID: 4195A
Ole Knudsen

Mette Winckelmann – Untitled

Mette Winckelmann
År: 2021
Maleri
H:155 x B:80
ID: 5337A
Mette Winckelmann 'Untitled' (2021) - KPA 5337A

Bjørn T. Hansen – Bronzeskulptur

Bjørn T. Hansen
År: -
Skulptur
H:75 x B:26
ID: 2381A
Bjørn T. Hansen 'Bronzeskulptur' (u.å.) - KPA 2381A