Nina Sten-Knudsen – “Herrera”

Kategori
Maleri
Størrelse
H:211 x B:129
År
-
ID
ID: 3199A
Samtalekort

Download

Nina Sten-Knudsen (f. 1957) er en dansk billed- og installationskunstner, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1982. Maleriet ‘Herrera’ er erhvervet i 1984.

Sten-Knudsen begyndte sin kunstneriske karriere i slutningen af 1970’erne og tilhører den generation af unge kunstnere, der blev kendt som De Unge Vilde. I 1982 var hun en af de centrale figurer på generationsudstillingen Kniven på hovedet, der varslede det vilde maleris indtog i Danmark.

Hendes tidlige malerier befolket med hjorte, heste, ørne og ulve havde sine rødder i minimalismen, mens hendes senere malerier er karakteriseret af store billedflader orkestreret som en slags collager med forskellige overlappende motiver, der refererer både til hverdagens genstande og til arkæologiske fund. Al sammen præsenteret i et mangfoldigt billedrum med et uendeligt antal forsvindingspunkter, et malerisk rum som hun selv kalder ’polyfokalt’.

Hendes værker afsøger de helt store spørgsmål om vores eksistens, om ondskab, fortid, nutid og meningen med verden og med kunst. Særligt udforsker hun materialets potentiale og berettigelse i vores moderne verden.

Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen
År: -
Tegning
H:50 x B:46
ID: 3455A
Nina Sten-Knudsen -   Nina Sten-Knudsen - 3455A

Herrera – Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen
År: -
Maleri
H:211 x B:129
ID: 3199A
Nina Sten-Knudsen - Herrera - KPA 3199A

Nina Sten-Knudsen – Stol

Nina Sten-Knudsen
År: 1991
Maleri
H:92 x B:160
ID: 3959A
Nina Sten Knudsen - Stol - KPA 3959A