Inge Ellegaard – Amaryllis (Og sandsynligheden en kvinde)
Inge Ellegaard (f. 1953) var en dansk maler, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1982. Ellegaard var en betydelig figur inde for De Unge Vilde i 1980’erne.
Fælles for hendes værker er en systematik og gentagelse, idet hun ofte arbejdede i serier med enkle motiver såsom blomster, bier, hænder og tern. Blandt hendes mest kendte motiver er roser og amaryllisblomster, som også indgår i Kunst På Arbejdes samling, på ensartede baggrunde.
Gennemgående i hendes kunstneriske arbejde er også en ekspressiv stil med en meget markant farvepalet og en uventet og ofte humoristisk sammenblanding af kunsthistoriens perioder, motiver og titler.
Inge Ellegaard er repræsenteret på flere danske museer; herunder Horsens Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, ARoS, Kunsten og Statens Museum for Kunst.