Peter Voss Knude – Hunter
Kategori
PastelStørrelse
H:76 x B:112År
2022ID
ID: 5355AUdstilling
Bølgende bjerge og vilde træerKunstner
Peter Voss KnudeSamtalekort
Peter Voss Knude ’Hunter’ (2022), pastel på papir, 76×112 cm
Peter Voss Knude (f. 1987) er uddannet fra Goldsmiths University of London i kunst og kunsthistorie i 2012. Han er både billedkunstner og musiker og forener gerne de to spor i sin praksis. Hans kunstneriske projekter er bundet sammen af en grundlæggende interesse for intime mellemmenneskelige relationer og en optagethed af, hvordan de helt inderste følelser er definerende for den enkeltes væren i verden. Voss Knude har deltaget i udstillinger både herhjemme og i udlandet og er også blevet udvalgt til offentlige udsmykninger i Danmark.
Værket ’Hunter’ (2022) indgår i serien ‘Fabuleringer, København’ (2020 – fortløbende), som består af pastelmalerier udført som en slags plein air-jagt i offentlige parker og byrum. I serien lader Peter Voss-Knude sig overvælde af farvernes kraft og de minder, der knytter sig til de steder, der skildres. Med høj vitalitet og en vis risikovillighed søger han at genopdage det, vi allerede kender, og åbne blikket for det velkendte på ny.