Sophia Kalkau – Top Suite
Sophia Kalkau (f. 1960) er en dansk kunstner, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1996 og som cand. phil i Kunstteori.
Kalkaus kunstneriske arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem fotografi, skulptur og performance, og hun skaber dragende værker med et særegent udtryk, der bærer præg af hendes skarpe sensibilitet for kunstteori og formsprog. Menneskekroppen og dens proportioner har en central betydning for værkudtrykket, hvilket afspejles i hendes mange fotoværker, hvori hun selv optræder i tæt dialog med egne skulpturelle objekter, hvorved objekt, rum, krop og medier fusionerer i nye hybrider.
I centrum af Sophia Kalkaus kunst er en kritisk, åben dialog, der gennem fotografiet udforsker materialer og former omkring kvindekroppen.
Som billedhugger står hun bag en række markante skulpturer i det offentlige rum som Det Ægyptiske Æg(2017), der er en permanent del af Den Frie Udstillingsbygnings grønne område, Portaler til Poesi (2021) i haven i Københavns Retspsykiatriske afdeling og Zygote (2023) på Amagerbrogade.
Skulpturerne der tager afsæt i konkrete hverdagslige genstande som hårnålen, knappen, terningen, som hun løfter til abstraktion.